x

Helende arkitektur: Oplev Livsrum i Herlev

Kom med, når vi besøger Livsrum i Herlev, et rådgivningscenter for kræftpatienter og pårørende, som kan finde ro og tryghed i lyse rum med grønne uderum. Arkitekten og rådgivningslederen fortæller om stedet og viser, hvordan Livsrums særlige arkitektur kan være med til at øge livskvaliteten for mennesker i en sårbar situation. Deltag senest den 9. marts i lodtrækningen om 40 x 2 billetter.

Arrangement

Dato
20. marts 2025

Tidspunkt
kl. 19.00 — kl. 21.00

Adresse
Borgmester Ib Juuls Vej 2
2730 Herlev

For medlemmer af Realdania

Helende arkitektur: Oplev Livsrum i Herlev

Realdanias medlemsarrangement: Helende arkitektur – Livsrum i Herlev

Bliv klogere på helende arkitektur, når vi besøger Livsrum Herlev, et lyst og imødekommende rådgivningscenter med et fællesrum som hjerte, grønne uderum og mange faciliteter. Har kan kræftpatienter og pårørende træde direkte fra hospitalet og ringvejens trafik ind i et rum, der skaber tryghed og ro. 

Adresse 

Borgmester Ib Juuls Vej 2, 2730 Herlev

Tid 

Torsdag den 20. marts 2025, kl. 19.00-21.00

Særlig info 

Man kan enten parkere på en af sidevejene omkring rådgivningscentret eller i parkeringshuset, der ligger i tilknytning til Herlev Hospital.

Program 

Kl. 19.00: Realdanias vært byder velkommen.

  • Bygningen: Oplæg ved arkitekt og partner, Jonas Roar Hansen, fra tegnestuen Cornelius Vöge. Jonas vil fortælle om programmet for bygningen, det færdige byggeri, og om hvordan tegnestuen gik til opgaven med udgangspunkt i arkitekturen som helende faktor.
  • Rådgivningen: Oplæg ved rådgivningsleder Charlotte Valgaard Jørgensen, der fortæller om kræftrådgivningens funktion, organisation og hverdag. 
  • Rundvisning. Aftenens oplægsholdere viser rundt og besvarer spørgsmål fra deltagerne. 
  • Vi runder aftenen af med kaffe, the og kage.

Kl. 21.00: Tak for i dag!

Mere om projektet: Livsrum Herlev

Livsrum i Herlev er det sidste af syv nye kræftrådgivninger, som Realdania åbner sammen med Kræftens Bekæmpelse tæt på hospitalernes kræftcentre i Aalborg, Herning, Vejle, Odense, Roskilde, Næstved og Herlev. Rådgivningscentrene er etableret enten som nybyggeri eller som ombygning af eksisterende bygninger. Arkitekterne har skabt et hus med et unikt udtryk, som skaber rolige og hjemlige rammer for kræftpatienter og pårørende. Huset har desuden en stærk planløsning, som understøtter behovene for husets mange brugere, personale og frivillige. 

Mere om projektet

Konkurrencebetingelser

Pladserne ved vores arrangementer fordeles ved lodtrækning. 

Bemærk, at pladserne skal benyttes af medlemmer med ledsagere og ikke kan overdrages til andre. 

Deltag i konkurrencen senest søndag den 9. marts 2025. Vinderne får direkte besked på mail mandag den 10. marts.

Vi oplever, at mange medlemmer ønsker at deltage i vores arrangementer. For at give flest mulige medlemmer chancen for at deltage, har vi valgt at indføre en midlertidig karantæne for både vindere, der deltager i arrangementer og vindere, der udebliver uden afbud: Hvis man har vundet plads på et arrangement, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 45 dage efter, man udtrækkes som vinder. Hvis man udebliver fra et arrangement uden at melde afbud senest 24 timer før, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 60 dage efter, man udtrækkes som vinder. Herefter kan man igen indgå i konkurrencer på lige fod med alle andre medlemmer.

Hvis et arrangement gentages flere gange på samme dag, kan man desuden kun tilmelde sig lodtrækningen på et af tidspunkterne.

Påmindelse via SMS

Hvis du vinder pladser til arrangementet og har oplyst dit telefonnummer til Realdania, vil du modtage en påmindelse på SMS 1-2 dage før arrangementsdagen. Realdania behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med vores persondatapolitik. Vær særligt opmærksom på punkt 2.e og 2.f i persondatapolitikken, der vedrører deltagelse i arrangementer og konkurrencer. Hvis du har fået nyt telefonnummer, må du meget gerne give os besked via mitrealdania@realdania.dk.

Bliv medlem af Realdania

Du kan deltage i konkurrencen, hvis du allerede er medlem af Realdania. Boligejere kan blive medlem - det er gratis at være medlem og gratis at deltage i medlemsarrangementer

Læs mere om dine medlemsfordele

Meld dig ind