x

Byvandring i Nakskov: Historien er drivkraft for udvikling

Kom med på vores byvandring gennem middelalderbyen Nakskov, som også er en by i forandring. Med det ambitiøse udviklingsinitiativ Nakskov 2030 får købstaden et kærligt løft, hvor netop kulturarven og de fysiske kvaliteter spiller en stor rolle. På denne byvandring får du mulighed for at opleve resultaterne på nært hold. Deltag senest den 14. september i lodtrækningen om 25 x 2 billetter.

Byvandring

Dato
24. september 2025

Tidspunkt
kl. 17.00 — kl. 19.00

Adresse
Nakskov 2030
Søndergade 2
4900 Nakskov

For medlemmer af Realdania

Byvandring i Nakskov: Historien er drivkraft for udvikling

Realdanias medlemsarrangement: Byvandring gennem Nakskov 2030

Vær med, når vi går på byvandring gennem Nakskovs historiske bykerne, hvor man tydeligt mærker en forandring. Farverne er kommet tilbage på facaderne i middelalderbykernen. Vinduessprosser, gesimser og portpartier står skarpt og originalt. Som en del af projektet Nakskov 2030 er Nakskovs rige bygningsarv blevet kvalitetssikret.  

Undervejs på turen fortæller vi om, hvordan kulturarven ikke blot bevares, men også aktiveres som drivkraft for udvikling. Vi drøfter, hvordan det historiske og det moderne kan mødes – og hvordan ejere, håndværkere, fonde og kommune samarbejder om langsigtede løsninger.

Adresse 

Nakskov 2030, Søndergade 2, 4900 Nakskov

Tid 

Onsdag den 24. september 2025, kl. 17.00-19.00

Særlig info 

Parkering: Du finder gratis eller tidsbegrænset parkering ved Meny på Havnegade 69, få minutter fra vores mødested, eller fri parkering bag ved torvet, hvor vi mødes - indkørsel ved Tilegade 8.  

Husk påklædning, der passer til vejret og en times byvandring.   

Program 

17.00: Vi mødes foran Nakskov 2030’s hovedkontor i Søndergade 2, hvor vi deler os i to hold, der skiftes til at høre oplæg og gå på byvandring. 

  • Oplæg: Hvad er de vigtigste resultater indtil nu? Henrik Madsen, leder af Nakskov 2030, giver os en introduktion til byudviklingsprojektets visioner, partnerskab og strategi, mens vi får en sandwich og kolde forfriskninger. 
  • Byvandring: Turen går omkring det nye byrum på Axeltorv, havnebygningen ved Honnørkajen og udvalgte ejendomme i bymidten, hvor Nakskov Bymidtefond har medvirket til istandsættelse og nyt liv. 

19.00: Tak for i dag!    

Mere om projektet: Nakskov 2030

Hvordan skal fremtidens købstad se ud? Vi har sammen med Lolland Kommune og A.P. Møller Fonden afsat 150 millioner kroner til at løfte Nakskov og området omkring. Det sker blandt andet ved at løfte bymidten, som nu oplever fremgang. Målet er en langsigtet positiv udvikling i Nakskov, som skal være en levende og attraktiv by for både borgere, besøgende og erhvervsdrivende.

Mere om projektet

Konkurrencebetingelser

Pladserne ved vores arrangementer fordeles ved lodtrækning. 

Bemærk, at pladserne skal benyttes af medlemmer med ledsagere og ikke kan overdrages til andre. 

Deltag i konkurrencen senest søndag den 14. september 2025. Vinderne får direkte besked på mail mandag den 15. september.

Vi oplever, at mange medlemmer ønsker at deltage i vores arrangementer. For at give flest mulige medlemmer chancen for at deltage, har vi valgt at indføre en midlertidig karantæne for både vindere, der deltager i arrangementer og vindere, der udebliver uden afbud: Hvis man har vundet plads på et arrangement, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 45 dage efter, man udtrækkes som vinder. Hvis man udebliver fra et arrangement uden at melde afbud senest 24 timer før, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 60 dage efter, man udtrækkes som vinder. Herefter kan man igen indgå i konkurrencer på lige fod med alle andre medlemmer.

Hvis et arrangement gentages flere gange på samme dag, kan man desuden kun tilmelde sig lodtrækningen på et af tidspunkterne.

Påmindelse via SMS

Hvis du vinder pladser til arrangementet og har oplyst dit telefonnummer til Realdania, vil du modtage en påmindelse på SMS 1-2 dage før arrangementsdagen. Realdania behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med vores persondatapolitik. Vær særligt opmærksom på punkt 2.e og 2.f i persondatapolitikken, der vedrører deltagelse i arrangementer og konkurrencer. Hvis du har fået nyt telefonnummer, må du meget gerne give os besked via mitrealdania@realdania.dk.

Bliv medlem af Realdania

Du kan deltage i konkurrencen, hvis du allerede er medlem af Realdania. Boligejere kan blive medlem - det er gratis at være medlem og gratis at deltage i medlemsarrangementer

Læs mere om dine medlemsfordele

Meld dig ind