Vind bogen om Børsen
En ny bog tager læseren med på en illustreret rejse gennem den eksisterende viden om Børsen gennem 400 år med de nyeste bygningsarkæologiske opdagelser, som er gjort i forbindelse med restaureringen og efter den tragiske brand. Deltag i lodtrækningen om 15 bøger senest søndag den 14. december.
Konkurrence
Dato
14. december 2025
Adresse
Online
For medlemmer af Realdania
Foto: Marcus Stoltze
Om bogen: Børsen - Arkitektur, bygningshistorie og fredning
I løbet af de seneste 150 år er der skrevet meget om Børsen, om bygningens historie og arkitektur, og bogen 'Børsen - Arkitektur, bygningshistorie og fredning' er et rigt illustreret forsøg på at samle den eksisterende viden om netop disse emner og knytte den sammen med de bygningsarkæologiske opdagelser, som er gjort efter den tragiske brand.
Bogen på 177 sider fortæller Børsens bygnings- og arkitekturhistorie, og kommer undervejs omkring forskellige tiders ombygninger, istandsættelser og restaureringer.
Realdania har givet støtte til udarbejdelsen af bogen, som er skrevet af arkitekturhistoriker Jannie Rosenberg Bendsen og arkitekt Birgitte Kleis.

Om projektet: Børsens restaurering
Efter den store brand i april 2024 er målet, at omkring 40 procent af de oprindelige mursten og meget af jernet fra Børsen kan genbruges, når genopførelsen starter i det kommende år. Vi har støttet restaureringen af tag, facader og en bred formidlingsindsats om Børsen som et godt eksempel på levende bygningskultur, som alle danskere kender.
Konkurrencebetingelser
- Du kan deltage i lodtrækningen til og med søndag den 14. december 2025.
- Vinderne får besked mandag den 15. december 2025 direkte via e-mail.
- Ansatte i Realdania og Realdania By & Byg samt medlemmer af deres husstande kan ikke deltage i konkurrencen.
- Præmierne kan ikke ombyttes til andre varer eller til kontanter. Alle skatter og afgifter til staten er betalt.
- Som deltager i konkurrencen accepterer du ovennævnte konkurrenceregler.