x

Oplev vikingetidens sagn, fakta og fantastiske fund

Har du hørt om guldkongen Frode Fredegod? Eller hvad med Rolf Krake og hans frygtløse bersærkere? Kom med til Skjoldungernes land og oplev vikingetidens sagn, fakta og fantastiske fund, når vi besøger det historiske formidlingscenter på Hestebjerggård, som vi har støttet. Glæd dig til hjelmværkstedet, hvor hele familien skal dekorere egne hjelme, så de bliver en sagnkonge værdig. Deltag senest den 15. juni i lodtrækningen om 30 x 4 billetter.

Aktiviteter og rundvisning

Dato
21. juni 2025

Tidspunkt
kl. 13.00 — kl. 15.00

Adresse
Lejre Museum
Hestebjerggaard
Orehøjvej 4B
4320 Lejre

For medlemmer af Realdania

Oplev vikingetidens sagn, fakta og fantastiske fund

Realdanias medlemsarrangement: Skjoldungerne på Hestebjerggaard

På en spændende og legende børnerundvisning går vi i fodsporene på sagnkongeslægten Skjoldungerne. Rundvisningen tager os med rundt i det fantastiske landskab omkring Lejre Museum på Hestebjerggaard, hvor gravhøje, kongehaller og skibssætninger vidner om fortidens storhed. Inspireret af museets spotudstilling, der viser et sjældent øjenbryn fra en hjelm fra jernalderen, skal vi i hjelmværkstedet og dekorere vores egne hjelme, så de bliver en sagnkonge værdig.

Adresse 

Lejre Museum, Hestebjerggaard, Orehøjvej 4B, Gl. Lejre, 4320 Lejre 

Tid 

Lørdag den 21. juni 2025, kl. 13.00 - 15.00

Særlig info 

Lejre Museum har til huse i Hestebjerggaard, som ligger i udkanten af den idylliske landsby Gl. Lejre, 2 km fra Lejre Stationsby og 7 km fra Roskilde. 

Parkering: Ved Lejre Museum ligger en grusparkeringsplads med gratis parkering.

Mødested: På gårdspladsen uden for museets indgang. 
 
Tilgængelighed: Man kan komme rundt på hele museet som kørestolsbruger. Har man en terrængående kørestol, kan man også fint deltage på rundvisningen ude i landskabet. 

Øvrigt: Dele af arrangementet foregår udenfor, og så skal vi være kreative i hjelmværkstedet. Husk derfor tøj, der må blive beskidt undervejs og passer til vejret.
Arrangementet henvender sig primært til børn (omkring 5 år+), men alle er velkomne.

Program 

Kl. 13.00: Realdanias vært byder velkommen i foredragssalen Guldfaxe sammen med Lejre Museums museumsinspektør, Maja Lindholm Kvamm

  • Vi starter formiddagen med at dele os i to grupper, som skiftes til at gå i hjelmværkstedet og på rundvisning:
  • Hjelmværkstedet: Inspireret af museets spotudstilling, der viser et sjældent øjenbryn fra en hjelm fra jernalderen, kan I slippe kreativiteten løs i vores hjelmværksted. Børn (og voksne!) får mulighed for at designe og dekorere deres egne hjelme, mens museets formidler fortæller om det mægtige jernalder- og vikingetidskongesæde i Lejre. 
  • Mød Lejres vilde sagnkonger: På en spændende og legende børnerundvisning går vi i fodsporene på sagnkongeslægten Skjoldungerne. Rundvisningen tager os med rundt i det fantastiske landskab omkring Lejre Museum, hvor gravhøje, kongehaller og skibssætninger vidner om fortidens storhed. Undervejs hører vi historier om de berømte Skjoldunger og laver sjove aktiviteter. 
  • Eftermiddagen afrundes med en let forplejning til store og små. 

Kl. 15.00: Tak for i dag!

Mere om projektet: Lejre Museum

Museet ligger i hjertet af det gamle kongesæde i den firlængede stråtæksbelagte gård “Hestebjerggård”, opkaldt efter en nærliggende høj.
I Realdania har vi taget initiativ til at bevare Hestebjerggaard ved Lejre med det mål at sætte fokus på de store kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, som Hestebjerggård besidder.

Mere om projektet

Konkurrencebetingelser

Pladserne ved vores arrangementer fordeles ved lodtrækning. 

Bemærk, at pladserne skal benyttes af medlemmer med ledsagere og ikke kan overdrages til andre. 

Deltag i konkurrencen senest søndag den 15. juni 2025. Vinderne får direkte besked på mail mandag den 16. juni.

Vi oplever, at mange medlemmer ønsker at deltage i vores arrangementer. For at give flest mulige medlemmer chancen for at deltage, har vi valgt at indføre en midlertidig karantæne for både vindere, der deltager i arrangementer og vindere, der udebliver uden afbud: Hvis man har vundet plads på et arrangement, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 45 dage efter, man udtrækkes som vinder. Hvis man udebliver fra et arrangement uden at melde afbud senest 24 timer før, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 60 dage efter, man udtrækkes som vinder. Herefter kan man igen indgå i konkurrencer på lige fod med alle andre medlemmer.

Hvis et arrangement gentages flere gange på samme dag, kan man desuden kun tilmelde sig lodtrækningen på et af tidspunkterne.

Påmindelse via SMS

Hvis du vinder pladser til arrangementet og har oplyst dit telefonnummer til Realdania, vil du modtage en påmindelse på SMS 1-2 dage før arrangementsdagen. Realdania behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med vores persondatapolitik. Vær særligt opmærksom på punkt 2.e og 2.f i persondatapolitikken, der vedrører deltagelse i arrangementer og konkurrencer. Hvis du har fået nyt telefonnummer, må du meget gerne give os besked via mitrealdania@realdania.dk.

Bliv medlem af Realdania

Du kan deltage i konkurrencen, hvis du allerede er medlem af Realdania. Boligejere kan blive medlem - det er gratis at være medlem og gratis at deltage i medlemsarrangementer

Læs mere om dine medlemsfordele

Meld dig ind