Familiedag ved Vadehavet: Lær om trækfugle og tidevand
Tag ungerne med, når vi udforsker den vilde vesterhavsnatur i Vadehavscentret. Vi går på mini-ekspedition i tundrahaven, udforsker dyrelivet som alger, trækfugle og sæler, undersøger mikroorganismer gennem mikroskop og bliver klogere på månen og tidevandet. Realdania har støttet byggeriet af centret, der byder på leg og læring for alle aldre – både udendørs på legepladsen og i landskabet, og indendørs i det prisbelønnede mesterværk. Deltag senest den 1. juni i lodtrækningen om 15 x 4 billetter.
Arrangement
Dato
22. juni 2025
Adresse
Vadehavscentret
Okholmvej 5
Vester Vedsted
6760 Ribe
For medlemmer af Realdania

Realdanias medlemsarrangement: Familiedag ved Vadehavet
Tag familien under armen til en dag, hvor vi bliver klogere på Vadehavets unikke natur og dyreliv og går på opdagelse i Vadehavscentret. Vi skal prøve at være en trækfugl, mens vi går på mini-ekspedition i tundrahaven og legeområdet uden for Vadehavscenteret. Vi skal opleve det fantastiske dyreliv, fra den mindste alge til trækfuglene og sælerne, Vadehavets største rovdyr, gennem interaktive skærme og akvarier. Dagen byder også en demonstration af månens effekt på tidevandet og et kig i mikroskoper på vadens mindste organismer.
Adresse
Vadehavscentret, Okholmvej 5, Vester Vedsted, 6760 RibeTid
Søndag den 22. juni 2025, kl. 10.00-12.00
Særlig info
Parkering: Gratis parkering ved Vadehavscenteret. Der er tre ladestandere.
Mødested: Vi mødes ved Vadehavscentrets hovedindgang. Kig efter det røde Realdania-flag.
Påklædning: Arrangementet foregår hovedsagligt indendøre med en afstikker i det udendørs legeområde. Husk derfor påklædning, der passer til årstiden.
Tilgængelighed: Bruger man kørestol eller rollator, kan man uden problemer komme rundt i udstillingen. Til vandreturen er det muligt at låne en specialdesignet elkørestol til kørsel på vaden ved lavvande. Vaden er den flade havbund uden for marsken, der tørlægges ved ebbetid.
Program
Kl. 10.00: Realdanias vært byder velkommen i Vadehavscentrets Cafe.
- Rundvisning: Vi går på opdagelse i Vadehavets vidunderlige verden, hvor dygtige naturvejedere fortæller om den helt særlige natur som kun findes i Vadehavet.
- Udstilling og leg: Vi deler os i to mindre grupper, som skiftes til at besøge udstillingerne og Vadehavscentrets udendørs legeområde.
- Formiddagen afrundes med lette forfriskninger i Vadehavscentrets Cafe.
Kl. 12.00: Tak for i dag!
Mere om projektet: Vadehavscentret
Vadehavscenteret er porten til den unikke verdensnaturarv i Nationalpark Vadehavet. Vi har støttet byggeriet af Vadehavscentret, der med sin prisbelønnede arkitektur understreger tilknytningen til naturen.
Konkurrencebetingelser
Pladserne ved vores arrangementer fordeles ved lodtrækning.
Bemærk, at pladserne skal benyttes af medlemmer med ledsagere og ikke kan overdrages til andre.
Deltag i konkurrencen senest søndag den 1. juni 2025. Vinderne får direkte besked på mail mandag den 2. juni.
Vi oplever, at mange medlemmer ønsker at deltage i vores arrangementer. For at give flest mulige medlemmer chancen for at deltage, har vi valgt at indføre en midlertidig karantæne for både vindere, der deltager i arrangementer og vindere, der udebliver uden afbud: Hvis man har vundet plads på et arrangement, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 45 dage efter, man udtrækkes som vinder. Hvis man udebliver fra et arrangement uden at melde afbud senest 24 timer før, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 60 dage efter, man udtrækkes som vinder. Herefter kan man igen indgå i konkurrencer på lige fod med alle andre medlemmer.
Hvis et arrangement gentages flere gange på samme dag, kan man desuden kun tilmelde sig lodtrækningen på et af tidspunkterne.
Påmindelse via SMS
Hvis du vinder pladser til arrangementet og har oplyst dit telefonnummer til Realdania, vil du modtage en påmindelse på SMS 1-2 dage før arrangementsdagen. Realdania behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med vores persondatapolitik. Vær særligt opmærksom på punkt 2.e og 2.f i persondatapolitikken, der vedrører deltagelse i arrangementer og konkurrencer. Hvis du har fået nyt telefonnummer, må du meget gerne give os besked via mitrealdania@realdania.dk.
Bliv medlem af Realdania
Du kan deltage i konkurrencen, hvis du allerede er medlem af Realdania. Boligejere kan blive medlem - det er gratis at være medlem og gratis at deltage i medlemsarrangementer.