Julegaveværksted på Holmegaard Værk
Gå på opdagelse blandt smukke glasværker i Holmegaard Værks udstilling og slip de kreative kræfter løs i Glasatelieret, hvor vi også får chancen for at dekorere drikkeglas til årets julegave. Deltag senest den 2. november i lodtrækningen om 15 x 4 billetter.
Aktiviteter og rundvisning
Dato
14. december 2025
Adresse
Holmegaard Værk
Glasværksvej 55
Fensmark
4684 Holmegaard
For medlemmer af Realdania
Realdanias medlemsarrangement: Julegaveværksted på Holmegaard Værk
Få julegaven i hus og slip kreativiteten og magien løs, når vi inviterer til familieworkshop på Holmegaard Værk. Som deltager vil du få lov til at give dig i kast med at udsmykke glas i museets kreative værksted med klistermærker, hvorefter det bliver sandblæst med dine motiver - lige til at tage med hjem eller give i julegave til én, du holder af.
Undervejs på besøget vil du også komme på en spændende rundvisning i museets imponerende historiske samlinger af både glas fra Holmegaard og keramik fra Kähler. Vi går også en tur i Hebsgaard Hallen med de imponerende kunstværker, som glasmageren Hebsgaard har lavet i samarbejde med danske og internationale kunstnere.
Adresse
Holmegaard Værk, Glasværksvej 55, Fensmark, 4684 HolmegaardTid
Søndag den 14. december 2025 kl. 10.00-13.00 og kl. 13.30-16.30
Særlig info
Parkering: Ved ankomst til Holmegaard Værk, kan du melde din bils reg.nr. i receptionen for gratis parkering.
Tilgængelighed: Der er fire p-pladser reserveret til handicapparkering direkte ved hovedindgangen.
Program
Hold 1 kl. 10.00-13.00
10.00: Museet åbner, mulighed for at registrere gratis parkering i museets reception - husk at medbringe registreringsnummer på bilen.
10.15: Realdanias vært byder velkommen i Glassalen på første sal.
- Vi deler os i to hold, der skiftes til at dekorere glas i Glasatelieret og rundvisning gennem hele værket.
- Fælles afrunding med en let frokost.
13.00: Tak for i dag! I er meget velkomne til at udforske museet på egen hånd, indtil det lukker kl. 17.
Hold 2 kl. 13.30-16.30
13.30: Deltagerne har mulighed for at registrere gratis parkering i museets reception - husk at medbringe registreringsnummer på bilen.
13.45: Realdanias vært byder velkommen i Foyeren.
- Vi deler os i to hold, der skiftes til at dekorere glas i Glasatelieret og rundvisning gennem hele værket.
- Fælles afrunding med kaffe og kage.
16.30 Tak for i dag! Museet lukker kl. 17.
Mere om projektet: Holmegaard Værk
Danmarks berømte glasværk, Holmegaard Glasværk, udgjorde engang et lille samfund med fabrik, boliger, skole, kro, kapel og arbejdspladser til egnen. Glasværket hedder i dag Holmegaard Værk og byder på en fascinerende verden af kunsthåndværk, designtradition og industrihistorie.
Konkurrencebetingelser
Pladserne ved vores arrangementer fordeles ved lodtrækning.
Bemærk, at pladserne skal benyttes af medlemmer med ledsagere og ikke kan overdrages til andre.
Deltag i konkurrencen senest søndag den 2. november 2025. Vinderne får direkte besked på mail mandag den 3. november.
Vi oplever, at mange medlemmer ønsker at deltage i vores arrangementer. For at give flest mulige medlemmer chancen for at deltage, har vi valgt at indføre en midlertidig karantæne for både vindere, der deltager i arrangementer og vindere, der udebliver uden afbud: Hvis man har vundet plads på et arrangement, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 45 dage efter, man udtrækkes som vinder. Hvis man udebliver fra et arrangement uden at melde afbud senest 24 timer før, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 60 dage efter, man udtrækkes som vinder. Herefter kan man igen indgå i konkurrencer på lige fod med alle andre medlemmer.
Hvis et arrangement gentages flere gange på samme dag, kan man desuden kun tilmelde sig lodtrækningen på et af tidspunkterne.
Påmindelse via SMS
Du vil modtage en SMS, hvis du har vundet konkurrencen. Realdania behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med vores persondatapolitik. Vær særligt opmærksom på punkt 2.e og 2.f i persondatapolitikken, der vedrører deltagelse i arrangementer og konkurrencer. Hvis du har fået nyt telefonnummer, må du meget gerne give os besked via mitrealdania@realdania.dk.
Bliv medlem af Realdania
Du kan deltage i konkurrencen, hvis du allerede er medlem af Realdania. Boligejere kan blive medlem - det er gratis at være medlem og gratis at deltage i medlemsarrangementer