x

Familiedag med fjordekspedition

Tag familien med på en spændende dag, hvor vi laver vores egne kunstværker med genbrugsmaterialer, hopper i fjorden iført waders og sammen med museets biologer udforsker fjordens miljø. Det bliver en dag fyldt med kreativitet, leg og fokus på bæredygtighed. Efter arrangementet kan deltagerne fortsætte dagen på egen hånd med et besøg på museet, som vi har støttet. Deltag senest 4. maj i lodtrækningen om 30 x 4 billetter.

Aktiviteter og rundvisning

Dato
8. juni 2025

Tidspunkt
8. juni 2025 kl. 10.00 - 13.00
8. juni 2025 kl. 14.00 - 17.00

Adresse
Limfjordsmuseet
Kanalvejen 40
9670 Løgstør

For medlemmer af Realdania

Familiedag med fjordekspedition

Realdanias medlemsarrangement: Familiedag ved Limfjordsmuseet

Kom til børnevenlig kunstworkshop og udforsk havmiljøet på en spændende dag på Limfjordsmuseet ved Frederik den VII’s Kanal – 1800-tallets svar på Storebæltsbroen. Vi laver vores egne kunstværker med genbrugsmaterialer, hopper i fjorden iført waders og sammen med museets biologer udforsker fjordens miljø.

Adresse 

Limfjordsmuseet, Kanalvejen 40, 9670 Løgstør

Tid 

Søndag den 8. juni 2025, kl. 10.00-13.00 og kl. 14.00-17.00

Særlig info 

Mødested: Vi mødes ved det Røde Realdania-flag ved indgangen til Limfjordsmuseet. 

Praktisk info: Medbring praktisk tøj og orienter jer i vejrudsigten. Store dele af arrangementet er udendørs.

OBS! Hvis vejret ikke arter sig, så tager museets biologer jer med ind i Det Maritime Oplevelsescenter, hvor vi dissekerer fisk og bliver klogere på, hvordan en fisk ser ud både inde- og udefra og tilbereder den til smagsprøver.

Parkering:
Der er gratis parkering på Limfjordmuseets parkeringsplads. Der er 12 ladestandere på parkeringspladsen, herunder to lynladere.

Tilgængelighed: Udstillingen i Det Maritime Oplevelsescenter er tilgængelig for kørestolsbrugere og gangbesværede. I Limfjordmuseet findes en lift, der giver adgang til 1. sal og handicapvenligt toilet. Udstillingen i Kanalfogedboligen er ikke egnet til kørestolsbrugere, da der er trapper til entré uden lift. 

Program 

Hold 1: Kl. 10.00 – 13.00
10.00:  Vi mødes ved det Røde Realdania-flag ved indgangen til Limfjordsmuseet, hvor Realdanias vært byder velkommen.

  • Undersøgelse af Limfjordens dyre- og planteliv iført waders. Sammen med museets biologer skal vi undersøge fjorden, blive klogere på dét, vi får i nettet, og fjordens tilstand. OBS! Hvis vejret ikke arter sig, så tager museets biologer jer med ind i Det Maritime Oplevelsescenter, hvor vi dissekerer fisk og bliver klogere på, hvordan en fisk ser ud både inde- og udefra og tilbereder den til smagsprøver.
  • Lav dine egne kunstværker i kunstworkshoppen. Lav kunstværker med genbrugsmaterialer, blandt andet affald fundet på stranden. Alle materialer stilles til rådighed – du skal blot medbringe din fantasi.
  • Vi runder formiddagen af i Limfjordscentret med en let forplejning. 

13.00: Tak for i dag! Frem til Limfjordsmuseet lukker kl. 17, kan deltagerne besøge udstillingerne på egen hånd.

Hold 2: Kl. 14.00 – 17.00
14.00: Vi mødes ved det Røde Realdania-flag ved indgangen til Limfjordsmuseet, hvor Realdanias vært byder velkommen.

  • Undersøgelse af Limfjordens dyre- og planteliv iført waders. Sammen med museets biologer skal vi undersøge fjorden, blive klogere på dét, vi får i nettet, og fjordens tilstand. OBS! Hvis vejret ikke arter sig, så tager museets biologer jer med ind i Det Maritime Oplevelsescenter, hvor vi dissekerer fisk og bliver klogere på, hvordan en fisk ser ud både inde- og udefra og tilbereder den til smagsprøver.
  • Lav dine egne kunstværker i kunstworkshoppen. Lav kunstværker med genbrugsmaterialer, blandt andet affald fundet på stranden. Alle materialer stilles til rådighed – du skal blot medbringe din fantasi.
  • Vi runder formiddagen af i Limfjordscentret med en let forplejning. 

17.00: Tak for i dag! 

Mere om projektet: Limfjordsmuseets Maritime Oplevelsescenter

Limfjordsmuseet gik fra et traditionelt museum til et oplevelsescenter, da der med dette projekt blev skabt et væld af aktivitetsmuligheder på museet samt på kanalen og i fjorden.

Mere om projektet

Konkurrencebetingelser

Pladserne ved vores arrangementer fordeles ved lodtrækning. 

Bemærk, at pladserne skal benyttes af medlemmer med ledsagere og ikke kan overdrages til andre. 

Deltag i konkurrencen senest søndag den 4. maj 2025. Vinderne får direkte besked på mail mandag den 5. maj.

Vi oplever, at mange medlemmer ønsker at deltage i vores arrangementer. For at give flest mulige medlemmer chancen for at deltage, har vi valgt at indføre en midlertidig karantæne for både vindere, der deltager i arrangementer og vindere, der udebliver uden afbud: Hvis man har vundet plads på et arrangement, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 45 dage efter, man udtrækkes som vinder. Hvis man udebliver fra et arrangement uden at melde afbud senest 24 timer før, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 60 dage efter, man udtrækkes som vinder. Herefter kan man igen indgå i konkurrencer på lige fod med alle andre medlemmer.

Hvis et arrangement gentages flere gange på samme dag, kan man desuden kun tilmelde sig lodtrækningen på et af tidspunkterne.

Påmindelse via SMS

Hvis du vinder pladser til arrangementet og har oplyst dit telefonnummer til Realdania, vil du modtage en påmindelse på SMS 1-2 dage før arrangementsdagen. Realdania behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med vores persondatapolitik. Vær særligt opmærksom på punkt 2.e og 2.f i persondatapolitikken, der vedrører deltagelse i arrangementer og konkurrencer. Hvis du har fået nyt telefonnummer, må du meget gerne give os besked via mitrealdania@realdania.dk.

Bliv medlem af Realdania

Du kan deltage i konkurrencen, hvis du allerede er medlem af Realdania. Boligejere kan blive medlem - det er gratis at være medlem og gratis at deltage i medlemsarrangementer

Læs mere om dine medlemsfordele

Meld dig ind