x

Oplev et senklassicistisk landsted midt i byen

Vær med, når vi går på rundvisning i et stykke arkitekturhistorie fra dengang, hvor Frederiksberg var en landsby ved foden af Valby Bakke. Riises Landsted er et fredet og tidstypisk eksempel for den landlige byggestil i 1800-tallet på Allégade - Frederiksbergs ældste gade. Deltag senest den 4. maj i lodtrækningen om 45 x 2 billetter.

Rundvisning

Dato
15. maj 2025

Tidspunkt
15. maj 2025 kl. 14.00 - 15.00
15. maj 2025 kl. 17.00 - 18.00

Adresse
Allegade 5
2000
Frederiksberg

For medlemmer af Realdania

Oplev et senklassicistisk landsted midt i byen

Realdanias medlemsarrangement: Riises Landsted på Frederiksberg

På Frederiksbergs Allégade, fjernt fra den indelukkede støjende og snavsede hovedstad, blev i 1860 opført et nobelt, lille landsted til den danske malermester og kaptajn August Jacob Christian Riise, udsmykket med fine stukdekorationer, bemalede lofter og gipsrelieffer efter originaler af Bertel Thorvaldsen.

Vær med, når vi besøger landstedet, der i dag er fredet og bevaret som en smuk og tidstypisk repræsentant for datidens landlige villabyggeri, som især kom til at præge Frederiksberg.

Adresse 

Allegade 5, 2000, Frederiksberg

Tid 

Torsdag den 15. maj 2025, kl. 14.00-15.00 og kl. 17.00-18.00

Særlig info 

Huset har høje dørtrin og er i to etager, og arrangementet er derfor ikke egnet for kørestolsbrugere.

Program 

Hold 1: Kl. 14.00 – 15.00
14.00: Vi mødes i haven foran huset, hvor Realdanias vært byder velkommen.

  • Projektleder og kulturformidler i Realdania By & Byg, Mette Rabølle Sørensen, tager os med på rundvisning gennem huset og haveanlægget, hvor vi hører om landstedets arkitektur, farvesætning og historien bag det grønne anlæg langs Allégade.
  • Vi afrunder rundturen med en forfriskning i haven.

15:00 Tak for i dag!

Hold 2: Kl. 17.00 – 18.00
17.00: Vi mødes i haven foran huset, hvor Realdanias vært byder velkommen.

  • Projektleder og kulturformidler i Realdania By & Byg, Mette Rabølle Sørensen, tager os med på rundvisning gennem huset og haveanlægget, hvor vi hører om landstedets arkitektur, farvesætning og historien bag det grønne anlæg langs Allégade.
  • Vi afrunder rundturen med en forfriskning i haven.

18.00: Tak for i dag!

Mere om projektet: Riises Landsted

Riises Landsted på Frederiksberg er et smukt senklassicistisk eksempel på den byggeskik, som historisk knytter sig til Allègade. Huset indgår i Realdania By & Bygs samling af knap 70 historiske ejendomme. 

Mere om projektet

Konkurrencebetingelser

Pladserne ved vores arrangementer fordeles ved lodtrækning. 

Bemærk, at pladserne skal benyttes af medlemmer med ledsagere og ikke kan overdrages til andre. 

Deltag i konkurrencen senest søndag den 4. maj 2025. Vinderne får direkte besked på mail mandag den 5. maj.

Vi oplever, at mange medlemmer ønsker at deltage i vores arrangementer. For at give flest mulige medlemmer chancen for at deltage, har vi valgt at indføre en midlertidig karantæne for både vindere, der deltager i arrangementer og vindere, der udebliver uden afbud: Hvis man har vundet plads på et arrangement, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 45 dage efter, man udtrækkes som vinder. Hvis man udebliver fra et arrangement uden at melde afbud senest 24 timer før, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 60 dage efter, man udtrækkes som vinder. Herefter kan man igen indgå i konkurrencer på lige fod med alle andre medlemmer.

Hvis et arrangement gentages flere gange på samme dag, kan man desuden kun tilmelde sig lodtrækningen på et af tidspunkterne.

Påmindelse via SMS

Hvis du vinder pladser til arrangementet og har oplyst dit telefonnummer til Realdania, vil du modtage en påmindelse på SMS 1-2 dage før arrangementsdagen. Realdania behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med vores persondatapolitik. Vær særligt opmærksom på punkt 2.e og 2.f i persondatapolitikken, der vedrører deltagelse i arrangementer og konkurrencer. Hvis du har fået nyt telefonnummer, må du meget gerne give os besked via mitrealdania@realdania.dk.

Bliv medlem af Realdania

Du kan deltage i konkurrencen, hvis du allerede er medlem af Realdania. Boligejere kan blive medlem - det er gratis at være medlem og gratis at deltage i medlemsarrangementer

Læs mere om dine medlemsfordele

Meld dig ind