x

Den senklassicistiske villa, Riises Landsted, er opført i 1860 på Frederiksberg, som nærmeste nabo til Frederiksberg Runddel. Huset er en smuk repræsentant for den byggeskik, som knytter sig til Allègades historie og et fint bevaret udtryk for tidens villabyggeri. Landstedet, der er fredet, blev erhvervet af Realdania By & Byg i 2005 for at sikre huset og dets historie for eftertiden

Riises Landsted er et stykke frederiksbergsk arkitekturhistorie. Det fredede senklassicistiske landsted er et smukt vidne om det landlige Frederiksbergs forhistorie og udvikling. Placeret tilbagetrukket på grunden med en stor forhave omhegnet af et lavt stakit efterlever landstedet endnu, hvad de mere end 200 år gamle servitutter dikterer for Frederiksbergs ældste gade, Allégade.

Riises Landsted er et grundmuret hus med halvvalmet tag, en hoveddør flankeret af to pilastre og en havefacade med et fremhævet midterparti (oprindeligt symmetrisk placeret) mod haven og kronet af en trekantfronton med palmebladsudsmykning og med gipsrelieffer efter Thorvaldsen. Som sådan har Riises Landsted alle senklassicismens karakteristika også i dets interiør med fløjdøre mellem store lyse stuer, stukdekorationer og lyse trægulve.

Læs mere om Klassicismen

Riises Landsted repræsenterer datidens villabyggeri, som især kom til at præge Frederiksberg – et af hovedstadens grønne åndehuller. Med juni-grundloven af 1849 kom ’borgeren’ i centrum for et nyt samfund, og klassicismen blev det yndede formsprog – med klare former, symmetri og enkelhed skulle arkitekturen afspejle idealerne om fornuft, viden og rationalitet. Det er som driftig erhvervsmand og borger i dette nye samfund, at A.J.C. Riise vælger at opføre et hjem til sig selv og familien i tidens stil.

Læs mere om Realdania By & Byg

Projektfakta

{[{ label.title }]}

{[{ item.title }]}{[{ item.title }]}, {[{ item.subtitle }]} {[{ item.title }]}

Området

Frederiksbergs historie begynder for alvor i midten af 1600-tallet, da kong Christian 4. i 1620 beslutter at området skal anvendes til en ladegård, der skulle forsyne Københavns Slot og Rosenborg med friske landbrugsvarer. Tankerne opgives dog blot 25 år senere.

Hans søn kong Frederik 3. finder så på at udstykke jorden til 20 gårde, der skal bortfæstes til hollandske bønder fra Amager. Bønderne valgte at bygge deres gårde i én lang række på hver side af, hvad vi i dag kalder Allégade – Frederiksbergs ældste gade. Byens kaldtes derfor ’Ny Hollænderby’.

Desværre for bønderne gik det dårligt. De bliver ofre for en brand i 1697. I 1698 bliver markerne lagt ind under Prinsens Gård (forløberen for Frederiksberg Slot) og anvendt som hømarker. Selve bygningerne fik bønderne dog lov at beholde eller genopføre med den klausul, at husene skulle ligge tilbagetrukket fra vejen, og jordstykkerne foran huset måtte ikke dyrkes som landbrug. I 1810 fik husmændene langs Allégade lov til at købe jorden foran deres huse mod, at de opsatte et lavt hegn mod gaden.

Men da bønderne ikke længere kunne drive landbrug, måtte de ty til andre måder at ernære sig på; i mange huse blev der indrettet smugkroer og beværtninger, hvor Københavnerne kunne tage ud og forlyste sig uden for voldene.

Fra midten af 1800-tallet opstod der en stigende efterspørgsel på forlystelsesliv og morskab. I 1843 åbnede Tivoli og hele vejen fra Vesterport til Frederiksberg Runddel var der et væld af forlystelsessteder. Hollænderbøndernes smugkroer langs Allégade havde efterhånden udviklet sig til en gade af traktørsteder, og da Georg Carstensen, Tivolis grundlægger, ragede uklar med sin bestyrelse, var det da også på Frederiksberg, at han valgte at anlægge sit nye bud på et forlystelsespalads – Alhambra.

Alhambra – Danmarks Revymuseum har taget navn efter dette forlystelsespalads. Og placeringen i Riises Landsted virker som en naturlig fortsættelse af gadens men også bygningens historie, idet Riises hustru var ud af en familie med dybe rødder i Frederiksbergs forlystelsesliv ,og hele vejen gennem husets historie har både malere, digtere og teaterfolk haft deres gang i huset – senest Jytte Abildstrøm og teatret Riddersalen. 

Billede

{[{ currentImage.meta.title }]}

{[{ currentImage.meta.description }]}

{[{ counter() }]}

Ejendommen

Ejendommen Riises Landsted er opført af malermester August Jacob Christian Riise i 1860.

Den villa som Riise opførte i 1860 var en grundmuret, symmetrisk anlagt villa med halvvalmet tag, to skorstene, en hoveddør i nordgavlen flankeret af to pilastre (flade søjler) og et fremhævet midterparti mod haven kronet af en trekant-fronton med palmeblads udsmykning. Facaden stod i blank mur med brændte fuger. Havefacadens midterparti prydedes af tre gipsrelieffer af Thorvaldsen.

Indvendigt blev der disponeret med tre rum til hver side – stuerne mod haven og vejen – og en gang i midten. Huset blev rigt udstyret med paneler, stuk og bemalede lofter. Bag huset blev opført udhuse til høns, latrin og stald.

Vi ved ikke præcis, hvem arkitekten bag var. N.S. Nebelong er et bud. Han har i hvert fald tegnet en anden villa næsten mage til – men dennes tegninger blev udgivet nogle år før, og landstedet her kan altså været inspireret af tegningerne og opført af en dygtig murermester og evt. med Riise selv på sidelinjen – som malermester havde han jo haft sin gang blandt nogle af tidens store arkitekter og kunstnere, bl.a. da han som en af flere var med til at male og farvelægge Thorvaldsens Museum.

Hvem end arkitekten bag er, så har vedkommende haft øje for den øvrige bebyggelse på Allégade, for huset er fint indpasset i stilen. Huset er udpræget senklassicistisk – men faktisk lidt tilbageskuende, da man normalt daterer klassicismen fra ca. 1770-1850.

Bygninger bliver bygget om og til over mange omgange af mange forskellige ejere, blandt de mere kendte bruge af og beboere i bygningen kan nævnes digteren Viggo Stuckenberg, Lorry Freiberg og Jytte Abildstrøm, men derudover har husets også været persiennefabrik, lagerlokale og musikbibliotek.

Publikationer

Restaurering

Da Realdania By & Byg overtog Riises Landsted i 2005, fremstod den forsømt og fejlagtigt vedligeholdt med plastmalede facader i en alt for citrongul farve.

Istandsættelsen blev derfor koncentreret om at få afrenset det alt for diffusionstætte malingslag på facaderne og på de tre relieffer på husets østvendte facade mod haven.

Den noget uensartede fremtoning, som huset havde fået efter flere tilbygninger - bl.a. en indvendig trappe mod vest, der havde øget facaden med et fag, men også forrykket den ellers klassicistiske facadesymmetri - blev ligeledes dæmpet ved en let filtsning af et par facadeafsnit, så hele bygningen i sit endelige udtryk nu fremstår mere homogen og ensartet i overfladestrukturen.

Facaderne blev kalkede gule i en nuance, som spiller bedre sammen med de omkringliggende frederiksberg'ske bygninger. Husets sokkel blev genoppudset i juramørtel, og vinduerne blev sammen med de udvendige døre malet og frisket op. Knækkede tagsten blev udskiftet med nye tilsvarende vingetegl, og bygningens kviste og inddækninger blev ligeledes istandsat.

I dag har bygningen genvundet meget af sit oprindelige udseende, og såvel huset som haven står nu som en værdig og smuk eksponent for sin tids byggeri. Husets planmæssige disposition er forblevet uændret, men de enkelte rum blev efter istandsættelsen og restaureringen i 2005 indrettet med nye faste udstillingselementer til brug for Revymuseet.

Galleri

images icon video icon

{[{ printCounter($index) }]}

{[{ gallery.title }]}

Vis flere

Nyheder Se alle nyheder

{[{ item.date }]}

{[{ item.title }]}

{[{ item.body }]}

Vis flere

Relaterede projekter

  • Projekt

    {[{ item.title }]}

    {[{ item.body }]}

Projekt

{[{ current.title }]}

{[{ current.body }]}

{[{ currentIndex }]} / {[{ items.length }]}