Den senklassicistiske villa, Riises Landsted, er opført i 1860 på Frederiksberg, som nærmeste nabo til Frederiksberg Runddel. Huset er en smuk repræsentant for den byggeskik, som knytter sig til Allègades historie og et fint bevaret udtryk for tidens villabyggeri. Landstedet, der er fredet, blev erhvervet af Realdania By & Byg i 2005 for at sikre huset og dets historie for eftertiden
Riises Landsted er et stykke frederiksbergsk arkitekturhistorie. Det fredede senklassicistiske landsted er et smukt vidne om det landlige Frederiksbergs forhistorie og udvikling. Placeret tilbagetrukket på grunden med en stor forhave omhegnet af et lavt stakit efterlever landstedet endnu, hvad de mere end 200 år gamle servitutter dikterer for Frederiksbergs ældste gade, Allégade.
Riises Landsted er et grundmuret hus med halvvalmet tag, en hoveddør flankeret af to pilastre og en havefacade med et fremhævet midterparti (oprindeligt symmetrisk placeret) mod haven og kronet af en trekantfronton med palmebladsudsmykning og med gipsrelieffer efter Thorvaldsen. Som sådan har Riises Landsted alle senklassicismens karakteristika også i dets interiør med fløjdøre mellem store lyse stuer, stukdekorationer og lyse trægulve.
Riises Landsted repræsenterer datidens villabyggeri, som især kom til at præge Frederiksberg – et af hovedstadens grønne åndehuller. Med juni-grundloven af 1849 kom ’borgeren’ i centrum for et nyt samfund, og klassicismen blev det yndede formsprog. Med klare former, symmetri og enkelhed skulle arkitekturen afspejle idealerne om fornuft, viden og rationalitet. Det er som driftig erhvervsmand og borger i dette nye samfund, at A.J.C. Riise vælger at opføre et hjem til sig selv og familien i tidens stil.
Området
Frederiksbergs historie begynder for alvor i midten af 1600-tallet, da kong Christian 4. i 1620 besluttede, at området skulle anvendes til en ladegård, der kunne forsyne Københavns Slot og Rosenborg med friske landbrugsvarer.
Senere udstykkes jorden til 20 gårde, der bortfæstes til hollandske bønder fra Amager. Bønderne byggede deres gårde i én lang række på hver side af, hvad vi i dag kalder Allégade – Frederiksbergs ældste gade. Byens kaldtes derfor ’Ny Hollænderby’.
I 1810 fik husmændene langs Allégade lov til at købe jorden foran deres huse mod, at de opsatte et lavt hegn mod gaden. En lov af 1698 betyder, at husmændene ikke måtte drive landbrug på jorden, og at husene skulle ligge tilbagetrukket fra vejen. Husmændene måtte ty til andre måder at ernære sig på; i mange huse blev der indrettet smugkroer og beværtninger, hvor Københavnerne kunne tage ud og forlyste sig uden for volden.
Ejendommen
Ejendommen Riises Landsted er opført af malermester August Jacob Christian Riise i 1860.
Den villa, som Riise opførte i 1860, var en typisk klassicistisk ejendom; symmetrisk anlagt og i grundmur. Havefacadens midterparti prydes endnu af tre originale gips-relieffer af Thorvaldsen. Husets indre blev rigt udstyret med paneler, stuk og bemalede lofter.
Vi ved ikke præcis, hvem arkitekten bag var. Arkitekten N.S. Nebelong er et bud. Husets indre er med al sandsynlighed farvesat af malermesteren selv - måske inspireret af hans arbejde på Thorvaldsens Museum. Hvem end arkitekten bag er, så har vedkommende haft øje for den øvrige bebyggelse på Allégade, for huset er fint indpasset i stilen. Huset er udpræget senklassicistisk – men faktisk lidt tilbageskuende, da man normalt daterer klassicismen fra ca. 1770-1850.
Bygninger bliver bygget om og til over mange omgange af mange forskellige ejere. Blandt de mere kendte brugere af og beboere i bygningen kan nævnes digteren Viggo Stuckenberg, Lorry Feilberg og Jytte Abildstrøm, men derudover har huset også været persiennefabrik, musikbibliotek og senest Revymuseum.
