Audebo Pumpestation: Industri, arkitektur og kulturhistorie
Få historien om et af Danmarks mest enestående projekter - tørlægningen af Lammefjorden - når vi besøger Audebo Pumpestation, der er genåbnet som Lammefjordens Besøgscenter. Her får skal vi opleve, hvordan industri, arkitektur og kulturhistorie smelter sammen. Deltag senest den 5. oktober i lodtrækningen om 60 x 2 billetter til arrangementet.
Foredrag og rundvisning
Dato
8. november 2025
Adresse
Lammefjordens Besøgscenter
Nykøbingvej 128
4300 Holbæk
Lukket for tilmelding

Foto: LONE BACKS | Arkitekter
Realdanias medlemsarrangement: Nyt liv i Audebo Pumpestation
Kom med os på besøg i den tidligere pumpestation ved Lammefjorden, der var nøglen til Europas næststørste og verdens dybeste inddæmningsprojekt, hvor Lammefjorden blev tørlagt og forvandlet til frugtbar landbrugsjord – hele 7,5 meter under havniveau.
I dag er bygningen nænsomt restaureret, så den fortsat kan udføre sit oprindelige arbejde med at holde fjorden tør – samtidig med, at den inviterer gæster indenfor.
Dagens program byder på et engagerende oplæg om historien om Lammefjorden fra istid til nutid. Vi kommer også på rundvisning, hvor vi ser de enorme pumper og hører om den omfattende restaurering, der har genskabt maskinhusets imponerende, åbne rum.
Adresse
Lammefjordens Besøgscenter, Nykøbingvej 128, 4300 Holbæk
Tid
Lørdag den 8. november 2025 kl. 10.00-12.00 og kl. 13.00 – 15.00
Særlig info
Mødested: Vi mødes ved hovedindgangen ved det røde Realdania-flag.
Parkering: Der er rigelig med parkeringspladser lige ved hovedindgangen.
Tilgængelighed: Stedet er fuldt tilgængeligt for gangbesværede og kørestolsbrugere.
Øvrigt: Dele af rundvisningen vil foregå udendørs, så husk påklædning efter vejret.
Program
Hold 1 kl. 10.00 – 12.00
10.00: Realdanias vært byder velkommen sammen med Bente Eskesen, formand for Lammefjordens besøgscenter.
- Foredrag med film: Lokal ildsjæl og bestyrelsesmedlem, Arne Fjordgaard Andersen, der er født og opvokset på Fjordgården, fortæller om Lammefjorden fra istid til nutid.
- Rundvisning: Vi deler os i to grupper, der med hver deres guide på skift kommer til at se slusen og dæmningen, den gamle og de to nye pumper, som holder Lammefjorden tør i dag.
- Let forplejning: Vi runder formiddagen af med forfriskninger i Kedelhusets nyrenoverede lokaler.
12.00: Tak for i dag!
Hold 2 kl. 13.00 – 15.00
13.00: Realdanias vært byder velkommen sammen med Bente Eskesen, formand for Lammefjordens besøgscenter.
- Foredrag med film: Lokal ildsjæl og bestyrelsesmedlem, Arne Fjordgaard Andersen, der er født og opvokset på Fjordgården, fortæller om Lammefjorden fra istid til nutid.
- Rundvisning: Vi deler os i to grupper, der med hver deres guide på skift kommer til at se slusen og dæmningen, den gamle og de to nye pumper, som holder Lammefjorden tør i dag.
- Let forplejning: Vi runder eftermiddagen af med forfriskninger i Kedelhusets nyrenoverede lokaler.
15.00: Tak for i dag!
Mere om projektet: Audebo Pumpestation
Audebo Pumpestation fra 1874 er blevet restaureret og nyindrettet, så den nu danner ramme for et mødested til afholdelse af arrangementer, og som også rummer en café med udstillingsområde, der fortæller historien om den enestående inddæmning af Lammefjorden.
Konkurrencebetingelser
Pladserne ved vores arrangementer fordeles ved lodtrækning.
Bemærk, at pladserne skal benyttes af medlemmer med ledsagere og ikke kan overdrages til andre.
Deltag i konkurrencen senest søndag den 5. oktober 2025. Vinderne får direkte besked på mail mandag den 6. oktober.
Vi oplever, at mange medlemmer ønsker at deltage i vores arrangementer. For at give flest mulige medlemmer chancen for at deltage, har vi valgt at indføre en midlertidig karantæne for både vindere, der deltager i arrangementer og vindere, der udebliver uden afbud: Hvis man har vundet plads på et arrangement, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 45 dage efter, man udtrækkes som vinder. Hvis man udebliver fra et arrangement uden at melde afbud senest 24 timer før, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 60 dage efter, man udtrækkes som vinder. Herefter kan man igen indgå i konkurrencer på lige fod med alle andre medlemmer.
Hvis et arrangement gentages flere gange på samme dag, kan man desuden kun tilmelde sig lodtrækningen på et af tidspunkterne.
Påmindelse via SMS
Hvis du vinder pladser til arrangementet og har oplyst dit telefonnummer til Realdania, vil du modtage en påmindelse på SMS 1-2 dage før arrangementsdagen. Realdania behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med vores persondatapolitik. Vær særligt opmærksom på punkt 2.e og 2.f i persondatapolitikken, der vedrører deltagelse i arrangementer og konkurrencer. Hvis du har fået nyt telefonnummer, må du meget gerne give os besked via mitrealdania@realdania.dk.
Bliv medlem af Realdania
Du kan deltage i konkurrencen, hvis du allerede er medlem af Realdania. Boligejere kan blive medlem - det er gratis at være medlem og gratis at deltage i medlemsarrangementer.