Oplev Hedeskov Living Lab
Bliv klogere på nye bæredygtige renoveringsmetoder, når vi besøger den tidligere Hedeskov Skole på Djursland, der er blevet renoveret med lokale natur- og genbrugsmaterialer. Vi bliver vist rundt i skolen fra 1910, der i dag fungerer som byggeteknisk laboratorium til at teste udfordringer som fugt, akustik og brandsikkerhed i brugen af biobaserede byggematerialer. Deltag senest den X. oktober i lodtrækningen om 20 x 2 billetter til arrangementet.
Foredrag og rundvisning
Dato
8. november 2025
Adresse
Hedeskov Living Lab
Pindstrupvej 32
8410 Rønde
For medlemmer af Realdania

Foto: Mathilde Bech
Realdanias medlemsarrangement: Fra skole til testlaboratorium
Kom med til Hedeskov og oplev en inspirerende rundvisning i den tidligere skolebygning fra 1910, som i dag står nyrenoveret med fokus på en regenerativ tilgang til byggeri. I Hedeskov Living Lab, tegnet af arkitekterne Djernes og Bell, viser bygherre, hvordan bygningen med støtte fra Realdania er blevet forvandlet ved hjælp af hyperlokale, biobaserede og genbrugte materialer. Renoveringen er udført med omtanke for både miljø og mennesker, og huset fungerer nu som et levende laboratorium, hvor man tester centrale udfordringer som fugt og indeklima i brugen af biobaserede byggematerialer.
Vi skal høre om ideerne fra grundlæggerne af Hedeskov Living Lab og på rundvisning ude og inde. Bygningen er ca. 400 kvm og virksomhedsdelen udgør ca. 290 kvm, mens resten er privat beboelse. Det er virksomhedsdelen, der vises frem.
Adresse
Hedeskov Living Lab, Pindstrupvej 32, 8410 Rønde
Tid
Lørdag den 8. november 2025 kl. 10.00 - 12.00
Særlig info
Tag gerne fodtøj og overtøj på til en tur ud i naturen.
Program
Kl. 10.00 – 12.00
10.00: Realdanias vært byder velkommen, mens vi får en bolle og en forfriskning.
- Hedeskovs historie: Vi får fortællingen om Hedeskov – fra de første visioner til det levende eksempel på, hvordan byggeri, natur og landbrug kan tænkes sammen
- Rundvisning i bygningen: Hvordan fungerer regenerative principper i praksis? Bliv klogere på de praktiske veje til et bæredygtigt og sundt miljø, når vi får en guidet rundvisning i bygningen, hvor vi kommer helt tæt på konkrete løsninger, materialer og designvalg, der sammen understøtter de regenerative principper
- Ud i landskabet: Hvis vejret tillader det, fortsætter vi rundvisningen ud i landskabet og ser, hvordan bygningen fysisk og funktionelt er integreret med det omkringliggende landskab, hvor nogle af materialerne anvendt i bygningen er høstet.
- Spørgsmål og dialog: Vi runder eftermiddagen af med at samles til en fælles samtale, hvor der er plads til spørgsmål og refleksioner.
12.00: Tak for i dag!
Mere om projektet: Hedeskov Living Lab
Den tidligere Hedeskov Skole på Djursland har gennemgået en omfattende transformation. Skolen, som nu huser Center for Regenerativ Praksis, forener regenerativ praksis, forskning og vidensdeling.
Konkurrencebetingelser
Pladserne ved vores arrangementer fordeles ved lodtrækning.
Bemærk, at pladserne skal benyttes af medlemmer med ledsagere og ikke kan overdrages til andre.
Deltag i konkurrencen senest søndag den 5. oktober 2025. Vinderne får direkte besked på mail mandag den 6. oktober.
Vi oplever, at mange medlemmer ønsker at deltage i vores arrangementer. For at give flest mulige medlemmer chancen for at deltage, har vi valgt at indføre en midlertidig karantæne for både vindere, der deltager i arrangementer og vindere, der udebliver uden afbud: Hvis man har vundet plads på et arrangement, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 45 dage efter, man udtrækkes som vinder. Hvis man udebliver fra et arrangement uden at melde afbud senest 24 timer før, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 60 dage efter, man udtrækkes som vinder. Herefter kan man igen indgå i konkurrencer på lige fod med alle andre medlemmer.
Hvis et arrangement gentages flere gange på samme dag, kan man desuden kun tilmelde sig lodtrækningen på et af tidspunkterne.
Påmindelse via SMS
Hvis du vinder pladser til arrangementet og har oplyst dit telefonnummer til Realdania, vil du modtage en påmindelse på SMS 1-2 dage før arrangementsdagen. Realdania behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med vores persondatapolitik. Vær særligt opmærksom på punkt 2.e og 2.f i persondatapolitikken, der vedrører deltagelse i arrangementer og konkurrencer. Hvis du har fået nyt telefonnummer, må du meget gerne give os besked via mitrealdania@realdania.dk.
Bliv medlem af Realdania
Du kan deltage i konkurrencen, hvis du allerede er medlem af Realdania. Boligejere kan blive medlem - det er gratis at være medlem og gratis at deltage i medlemsarrangementer.