Oplev Marcussens Gård
Kom med, når vi går på rundvisning i det historiske industrianlæg Marcussens Gård og ser resultatet af tre års restaurering, der er lige så rigt på farver, som det er på historier. Deltag senest den 18. januar i lodtrækningen om 40 x 2 billetter.
Rundvisning
Dato
4. februar 2026
Adresse
Marcussens Gård
Storegade 24
6200 Aabenraa
For medlemmer af Realdania
Realdanias medlemsarrangement: Marcussens Gård i Aabenraa
Oplev det historiske hus Marcussens Gård i selskab med arkitekt Lise Christensen, som fortæller om de mange overvejelser om farver, materialer og indretning, der ligger bag restaureringen og det færdige resultat. Opgaven har været at bevare mest muligt af det historiske hus og samtidig sikre huset en moderne anvendelse.
Adresse
Marcussens Gård, Storegade 24, 6200 Aabenraa
Tid
Onsdag den 4. februar 2026, kl. 11.00-12.15 og 13.15-14.30
Særlig info
Vi mødes foran porten i Storegade 24.
Besøget vil være en udfordring for brugere af rollator og kørestol, da det gamle hus indeholder en del trapper og smalle døre.
Bemærk, at orgelfabrikken i Marcussens Gård er et arbejdende værksted, og rundvisningen vil derfor ikke omfatte et besøg i værkstedet.
Program
Hold 1: Kl. 11.00 – 12.15
Kl. 11.00: Velkomst ved Realdanias vært.
- Rundvisning: Oplev det restaurerede forhus fra 1723 i selskab med arkitekt Lise Christensen fra Realdania By & Byg, som fortæller om arkitekturen og om Realdania By & Bygs restaurering. På rundvisningen kan du opleve de mange bevarede detaljer som ølandsfliser, stukkatur, kaminer, kakler og bemalede lofter. Vi ser også stafferinger med bladguld, paneler af ådret cubamahogni og farver, der er valgt med inspiration i de malingslag, som farvearkæologer har fundet på vægge og træværk.
- Vi runder formiddagen af med en lille forfriskning.
Kl. 12.15: Tak for i dag!
Hold 2: Kl. 13.15 – 14.30
Kl. 13.15: Velkomst ved Realdanias vært.
- Rundvisning: Oplev det restaurerede forhus fra 1723 i selskab med arkitekt Lise Christensen fra Realdania By & Byg, som fortæller om arkitekturen og om Realdania By & Bygs restaurering. På rundvisningen kan du opleve de mange bevarede detaljer som ølandsfliser, stukkatur, kaminer, kakler og bemalede lofter. Vi ser også stafferinger med bladguld, paneler af ådret cubamahogni og farver, der er valgt med inspiration i de malingslag, som farvearkæologer har fundet på vægge og træværk.
- Vi runder eftermiddagen af med en lille forfriskning.
Kl. 14.30: Tak for i dag!
Mere om projektet: Marcussens Gård i Aabenraa
Marcussens Gård er et sjældent velbevaret og samlet industrianlæg midt i Aabenraas historiske bymidte fra industrialiseringens spæde start. Ejendommen er desuden hjemsted for Danmarks ældste fungerende orgelbyggeri. Anlægget indgår i Realdania By & Bygs samling af historiske ejendomme, som repræsenterer dansk bygningskultur gennem 500 år.
Konkurrencebetingelser
Pladserne ved vores arrangementer fordeles ved lodtrækning.
Bemærk, at pladserne skal benyttes af medlemmer med ledsagere og ikke kan overdrages til andre.
Deltag i konkurrencen senest søndag den 18. januar 2026. Vinderne får direkte besked på mail mandag den 19. januar.
Vi oplever, at mange medlemmer ønsker at deltage i vores arrangementer. For at give flest mulige medlemmer chancen for at deltage, har vi valgt at indføre en midlertidig karantæne for både vindere, der deltager i arrangementer og vindere, der udebliver uden afbud: Hvis man har vundet plads på et arrangement, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 45 dage efter, man udtrækkes som vinder. Hvis man udebliver fra et arrangement uden at melde afbud senest 24 timer før, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 60 dage efter, man udtrækkes som vinder. Herefter kan man igen indgå i konkurrencer på lige fod med alle andre medlemmer.
Hvis et arrangement gentages flere gange på samme dag, kan man desuden kun tilmelde sig lodtrækningen på et af tidspunkterne.
Påmindelse via SMS
Hvis du vinder pladser til arrangementet og har oplyst dit telefonnummer til Realdania, vil du modtage en påmindelse på SMS 1-2 dage før arrangementsdagen. Realdania behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med vores persondatapolitik. Vær særligt opmærksom på punkt 2.e og 2.f i persondatapolitikken, der vedrører deltagelse i arrangementer og konkurrencer. Hvis du har fået nyt telefonnummer, må du meget gerne give os besked via mitrealdania@realdania.dk.
Bliv medlem af Realdania
Du kan deltage i konkurrencen, hvis du allerede er medlem af Realdania. Boligejere kan blive medlem - det er gratis at være medlem og gratis at deltage i medlemsarrangementer.