Vi har genbesøgt 24 herregårdsprojekter og 9 historiske haver, der blev støttet i perioden 2006–2018. Støtten har haft fokus på restaurering og udvikling af herregårdsbygninger og historiske haver samt etablering af ny brug og offentlig adgang. Projekterne er besøgt minimum fem år efter realisering for at se, hvordan bygninger, haver og nye anvendelser fungerer i praksis over tid.
Genbesøgene viser, at det ikke er de fysiske forbedringer alene, der afgør, om stederne fungerer på lang sigt. Det afgørende er, hvordan herregårde og haver bruges i hverdagen, hvordan driften hænger sammen økonomisk, og hvilke valg der træffes om offentlig adgang. Erfaringerne kan bruges som afsæt for konkrete valg om udvikling, drift og forvaltning af herregårde og historiske haver.
Centrale læringer
Daglig brug gør vedligehold lettere. Steder, der kun bruges lejlighedsvist, får hurtigt ophobet vedligehold. Faste aktiviteter og løbende drift gør det lettere at opdage slid og handle i tide.
Driftsmodeller påvirker adgangen i hverdagen. Stabile indtægter - som f.eks. udlejning til virksomheder eller private arrangementer - kan sikre drift, men kan også begrænse offentlig adgang. Det får betydning for, hvem der kan bruge stedet – og hvornår.
Fokus på flere funktioner styrker både drift og lokal værdi. Herregårde og historiske haver står stærkest, når indtægtsgivende aktiviteter kombineres med åbenhed og lokale, offentlige tilbud. Kommercielle funktioner kan finansiere drift, mens åbne aktiviteter skaber liv, forankring og dynamo-effekter i lokalområdet.
Gode råd til arbejdet med herregårde og historiske haver
Planlæg ny brug som en del af hverdagen. Vælg funktioner, der skaber daglig aktivitet – ikke kun brug ved særlige lejligheder.
Vurder driftsmodellen ud fra adgang og fleksibilitet. Tjek tidligt, hvordan faste indtægter påvirker offentlig adgang og mulighed for varieret brug.
Saml flere funktioner på stedet. Kombinér arbejde, arrangementer og besøgsaktiviteter for at gøre stedet mere robust over tid.