Når museer formidler bygningers historier i byrummet, stiller det nye krav til samarbejder, målgrupper og metoder og udfordrer museernes vante formidlingspraksis. Men det er også med til at engagere en bredere brugergruppe og øge involveringen blandt de deltagende.
I praksis har seks kulturhistoriske museer arbejdet med nye formidlingsformer og samarbejder, som har styrket relationen til lokale steder og skabt dybere engagement i den kulturarv, der findes i museernes egne lokalområder.
Indsigterne giver et praksisnært billede af, hvad der skal til for at gøre bygningskulturen vedkommende og relevant for forskellige brugergrupper – også for dem, der sjældent opsøger museer.
Centrale læringer
Stedsspecifik formidling styrker forståelsen. Når fortællinger formidles dér, hvor historien har udspillet sig, bliver bygninger og steder mere konkrete og meningsfulde. Den fysiske kontekst gør det lettere for publikum at forbinde fortællinger med egne erfaringer.
Medskabelse skaber ejerskab og nye perspektiver. Når børn, beboere og lokale aktører bidrager aktivt – f.eks. gennem lyd, tegninger eller fortællinger – opstår stærkere identifikation og engagement. Samtidig bringer medskabelsen nye stemmer og fortolkninger i spil.
Sanselige og sociale aktiviteter åbner for nye målgrupper. Mad, håndværk, lyd og kreative aktiviteter sænker barrierer for deltagelse. Det kan tiltrække mennesker, der ellers sjældent deltager i museumsaktiviteter, og gør formidlingen mere tilgængelig.
Gode råd til museers arbejde med lokal bygningskultur
Flyt (om muligt) formidlingen ud i byrummet for at gøre historierne konkrete og stedbundne
Inddrag lokale borgere og samarbejd gerne med andre lokale aktører tidligt for at skabe relevans og fælles ejerskab
Brug enkle, sanselige greb til at engagere både eksisterende og nye målgrupper