Menu

Evaluering: Samlingskraft - Sammen om steder, vi holder af

Evalueringen viser blandt andet, at puljen har styrket lokale fællesskaber og samarbejder, øget kendskabet til de deltagende foreninger og givet de frivillige erfaring med nye formidlingsformer.

Puljen har støttet lokale foreninger og frivillige i hele landet i at udvikle arrangementer med afsæt i den lokale bygningskultur, fællesskaber og bæredygtig brug af eksisterende bygninger. Evalueringen viser blandt andet, at selv mindre bevillinger har gjort en mærkbar forskel for foreningerne og lokalsamfundene. Arrangementerne har styrket lokale samarbejder og fællesskaber, skabt større kendskab til foreningerne og givet de frivillige erfaring med nye formidlingsformer. Samtidig har 97 procent af bevillingsmodtagerne fået lyst til at afholde lignende arrangementer i fremtiden.

Puljen har haft to årlige ansøgningsrunder fra 2023 til 2025 og har i alt støttet 199 arrangementer i hele landet med op til 25.000 kr. pr. arrangement.

Puljen er administreret af By og Land Danmark og finansieret af Realdania i perioden 2022-2025.