Kulturhuse: Caseanalyse af arkitekturens betydning for deltagelse, fællesskab og brug

Når arkitektur understøtter værtskab, aktiviteter og fællesskaber, bliver kulturhuset lettere at bruge.

KULTURHUSE bygger på erfaringer fra ti danske kulturhuse og seks internationale eksempler. Publikationen viser, hvordan placering, indgange, wayfinding, opholdsrum, værksteder, stemning, opbevaring og drift har betydning for, om kulturhuse opleves synlige, inviterende, tilgængelige og brugbare i hverdagen. Der findes ikke én model for det gode kulturhus, men analysen giver konkrete bud på, hvordan arkitekturen kan styrke deltagelse, fællesskab og brug.

Overblik over publikationen

KULTURHUSE er bygget op omkring tre perspektiver på kulturhusets arkitektur: husets rolle i byen, mødet med brugerne og rummenes betydning for aktiviteter og fællesskaber. Under hvert perspektiv samler publikationen en række fokusområder og eksempler fra de ti kulturhuse, der viser, hvordan arkitektur og indretning kan understøtte deltagelse, fællesskab og brug i praksis.

Kulturhuset i byen handler om placering, synlighed, identitet og sammenhængen med lokalområdet. Her viser eksemplerne, hvordan indgange, facader, overgange mellem ude og inde og relationen til byen kan styrke — eller svække — kulturhusets lokale betydning.

Kulturhuset som vært handler om ankomst, flow, wayfinding og tilgængelighed. Her viser eksemplerne, hvordan bygningen kan tage imod brugerne, gøre det lettere at finde vej og skabe plads til både store og små fællesskaber.

Kulturhuset som udfoldelsesrum handler om de rum, hvor aktiviteter, fællesskaber og kultur skabes i praksis. Her viser eksemplerne, hvordan tydelige rum, god atmosfære, værksteder, opbevaring, drift og bæredygtighed har betydning for husets hverdagsliv.

På tværs af analysen går én pointe igen: Kulturhusets arkitektur virker bedst, når den hænger sammen med husets aktiviteter, målgrupper, værtskab og lokale identitet.

Til brug i kulturhusenes hverdag

Publikationen er relevant for kulturhuse, der vil udvikle arkitektur og indretning med blik for deltagelse, fællesskab og brug. Den kan bruges i hverdagen, før en ombygning eller som afsæt for en fælles samtale om placering, indgange, wayfinding, opholdsrum, værksteder, stemning, opbevaring, drift og bæredygtighed.

Den kan også være relevant for kommuner, rådgivere, fonde og bygherrer, der samarbejder med kulturhuse om udvikling, ombygning eller drift.

Kom godt i gang med kulturhusets arkitektur

Publikationen samler ti anbefalinger til kulturhuse, der vil udvikle deres bygning, rum og indretning. Anbefalingerne peger blandt andet på at tage afsæt i husets historie, definere en klar identitet, skabe gode overgange mellem ude og inde, arbejde med værtskab, give plads til både store og små fællesskaber og tænke drift og bæredygtighed ind i løsningerne.

Det gør KULTURHUSE til mere end en caseanalyse. Publikationen giver et praksisnært vidensgrundlag for kulturhuse, der vil skabe steder, hvor flere mennesker føler sig velkomne, finder fællesskab og deltager på egne præmisser.

10 anbefalinger

Sådan kan kulturhuse arbejde med arkitektur, fællesskab og deltagelse

Lyt til husets historie og arkitektur, og brug den aktivt til at skabe forbindelse mellem fortid og nutid.
Definér en klar identitet og profil, og lad den afspejle sig i facade, indretning, aktiviteter og kommunikation.
Overvej, hvilke stedbundne kvaliteter kulturhuset kan knytte sig til eller bygge videre på.
Hav blik for målgrupper og forskellige behov, så der er plads og udfoldelsesmuligheder til flere.
Skab gode overgange mellem ude og inde, så bygningen er med til at tage imod og vise vej.
Tilbyd både store og små, åbne og lukkede opholdsrum, så forskellige fællesskaber kan opstå.
Tænk i sammenhænge, synlighed og fordybelse, når aktiviteter og tilbud placeres i huset.
Indret rum tydeligt og bevidst, så de bliver lettere at forstå, bruge og indtage.
Arbejd strategisk med bygningens begrænsninger, så bevaringsværdi, brandkrav og særlige vilkår kan blive til styrker.
Tænk drift og bæredygtighed ind fra start, så løsningerne fungerer i hverdagen og passer på både økonomi og ressourcer.

Spørgsmål og svar om kulturhuse og arkitektur

Hvad handler publikationen om?

Publikationen handler om, hvordan arkitektur og indretning påvirker deltagelse, fællesskab og brug i kulturhuse. Den bygger på en caseanalyse af ti danske kulturhuse og seks internationale eksempler.

Hvad viser analysen?

Analysen viser, at placering, indgange, wayfinding, opholdsrum, værksteder, stemning, opbevaring og drift har betydning for, om kulturhuse opleves synlige, inviterende, tilgængelige og brugbare.

Hvilke kulturhuse indgår i analysen?

Analysen omfatter Trekanten i Aalborg, Huset No7 i Herning, Platform K i Horsens, Mejeriet i Sønderborg, Sønderborghus, Motorfabrikken i Marstal, Borgerforeningen Svendborg Teater, INSP! i Roskilde, Telefonfabrikken i Gladsaxe og Kulturlab Brøndby Strand.

Hvem er publikationen relevant for?

Publikationen er især relevant for kulturhuse, der vil udvikle deres bygning, rum og indretning. Den kan også bruges af kommuner, rådgivere, fonde og bygherrer, der samarbejder med kulturhuse.

Hvordan kan publikationen bruges?

Publikationen kan bruges som inspiration før ombygning, renovering eller udvikling af kulturhuse. Den kan også bruges som afsæt for dialog om værtskab, tilgængelighed, indretning, fællesskab, drift og bæredygtighed.

Hvad betyder det, at arkitekturen kan fungere som vært?

Det betyder, at bygningen og indretningen kan hjælpe brugeren med at føle sig velkommen, finde vej og forstå, hvordan huset kan bruges — også før man møder en medarbejder eller frivillig.

Relaterede projekter

Kulturhuse for alle