Ønsker vi som arkitekter og aktører i byggebranchen at mindske bygningernes betydelige CO2-aftryk, når vi renoverer, er der behov for at vi bliver langt skarpere på, hvad det egentlig kræver af viden og samarbejde på tværs af fagligheder. Ikke blot for at reducere energiforbruget, men også for at styrke de arkitektoniske kvaliteter, som kan være med til at give bygningerne lange levetider.
Denne rapport skal bidrage til at gøre os klogere på, hvad der skal til for at kunne tage udgangspunkt i den konkrete bygning og brugen af bygningen for at opnå reelle CO2-besparelser, når vi renoverer. Men disse sammenhænge er komplekse, og for at vi kan blive klogere, kræver det, at flere forskellige fagligheder kombineres. Der skal arbejdes nuanceret og evidensbaseret. Derfor har vi i Realdania bedt et tværfagligt hold af praktikere om at kortlægge den eksisterende viden og give et praksisnært bud på, hvordan der bør arbejdes med de konkrete bygninger for at opnå reelle CO2-besparelser. I rapporten peges der på betydningen af at udføre udvalgte undersøgelser af bygningen, før renoveringen sættes i gang.
Endvidere peges der på, at det er muligt at sikre betydeligt bedre datagrundlag med få nøgletal, som kan hentes fra målinger i bygningerne, mens de er i drift. I afsnittet, der beskriver arkitektens arbejde, fremhæves betydningen af at kende bygningens historie, at foretage de nødvendige opmålinger og at kunne beskrive bygningens kvalitet.
Publikationen er en del af Realdanias indsats ’Bygningskultur og klima.’