Menu

Godt på vej men ikke i mål - sammenfatning

Status på klimahandling og omstillingen i kommunerne

Dette er en sammenfatning af rapporten ”Godt på vej, men ikke i mål – Status på klimahandling og omstillingen i kommunerne", som CONCITO, som uafhængig videnspartner, med bidrag fra C40 har udarbejdet for Klimaalliancen, giver nu et samlet billede af den kommunale klimaindsats i Danmark.

Danmark er et globalt foregangsland inden for kommunal klimahandling. Alle landets kommuner har i dag ambitiøse klimahandlingsplaner og arbejder målrettet på at omsætte dem til lokal handling. Planerne opdateres løbende med den nyeste viden, nye rammevilkår og lovgivning, for at fastholde det høje ambitionsniveau.

Rapporten viser bl.a., at knap halvdelen af kommunerne er i gang med at opdatere deres klimahandlingsplaner, at klimaindsatsen prioriteres højt, og at der arbejdes med mere end tusind konkrete klimatiltag inden for energi, transport, byggeri, arealanvendelse og klimatilpasning.

Samtidig peger rapporten på en afgørende udfordring: Hvis Danmark skal nå sine klimaambitioner, skal omstillingen accelereres markant – og kommunerne skal have bedre muligheder for at lykkes. Det handler bl.a. om modstridende lovgivning og uklar ansvarsfordeling på klimatilpasning, anlægslofter, der bremser farten i den lokale arealomlægning og friere og stabile rammer til omstillingen af både den offentlige transport og grøn energi.

Relaterede projekter