Havvandsstigninger, stormfloder og flere ekstreme regnskyl er nogle af konsekvenserne af de globale klimaforandringer, som byer og kommuner i Danmark er nødt til at omstille sig til.
Det gælder også i byudviklingsprojekterne FredericiaC, Køge Kyst, Ringkøbing K og NærHeden, som Realdania By & Byg er engageret i sammen med de respektive partnerkommuner – og i omdannelsen af Sankt Annæ Plads i København.
I publikationen ”Klimatilpasning i byudvikling – Fem løsninger med merværdi for byen” beskriver Realdania By & Byg, hvordan den nødvendige klimatilpasning er indarbejdet fra starten af de fem byudviklingsprojekter - i kombinerede løsninger, der både håndterer klimaudfordringerne på en effektiv måde og skaber attraktive byrum med naturoplevelser, aktivitetsmuligheder og mødesteder, der øger livskvaliteten for alle, der skal bo, arbejde i eller bruge bydelene.
Samtidig har projekterne opnået en række økonomiske, praktiske og miljømæssige gevinster.
Du kan downloade en gratis pdf af publikationen øverst på siden - eller købe et trykt eksemplar for 99 kr. her.
Du kan også se to film, der fokuserer hhv. på håndteringen af havvandsstigninger i FredericiaC og Køge Kyst og håndteringen af skybrud i Køge Kyst, Ringkøbing K, NærHeden og på Sankt Annæ Plads nedenfor.
Vil du opleve Realdania By & Bygs byudviklingsprojekter?
Realdania By & Byg Klubben afholder en lang række erhvervsarrangementer i vores projekter - herunder også i de fire byudviklingsprojekter.