Menu

Universel design #3 Hvilken indvirken har de fysiske rammer på vores liv socialt, fysisk og mentalt?

De fysiske rammer virker ikke ens på os. Den viden har afgørende betydning for planlægning, design og brug af arkitekturen.

Hvordan kan arkitekturen virke på den enkelte? Hvordan den kan være inkluderende, omsorgsfuld, skabe velvære og fællesskab for mennesker, der af forskellige årsager er i svære livssituationer?

I filmen møder vi blandt andet Anja Birkefelt i Strandbakkehuset, som er tegnet af AART architects, – et børne- og ungehospice - og Rose Rønde Grønkjær Laursen ved kulturstedet Maltfabrikkens sted for unge. De har begge oplevet, hvordan stedet og arkitekturen har haft en afgørende betydning for dem og deres liv på et tidspunkt, hvor de havde allermest brug for støtte og omsorg. Maltfabrikken er tegnet af Praksis Arkitekter og Kristine Jensens Tegnestue.

En del af filmprojektet ”Hvem bygger vi for?” fra Danske Arkitektvirksomheder

De fysiske rammer påvirker os mentalt og fysisk. Uhensigtsmæssig byudvikling, manglende tværfagligt samarbejde mellem byggeriets aktører og traditionel silotænkning i byggeriet påvirker udsatte brugergrupper særligt negativt. Det kan føre til inaktivitet, isolation, følelse af ensomhed og mindreværd m.m. Det er baggrunden for filmprojektet "Hvem bygger vi for?

Produceret for Danske Arkitektvirksomheder af Feldballe Film & TV i samarbejde med Bevica Fonden, Realdania og Dreyers Fond.

Relaterede projekter

Relateret indhold

Hvem bygger vi for? Om universelt design og arkitektur

Når man designer og planlægger en inkluderende arkitektur, kan man skabe byer og byrum, hvortil alle har en ligeværdig adgang, og hvor alle har mulighed for at være sammen med andre mennesker. God brugerforståelse og en humanistisk tilgang til arkitekturen gør en verden til forskel for oplevelsen af den og for menneskers trivsel, sundhed og velvære. Men det kræver viden og indsigt i mennesker og en god forståelse for diversitet i brugerbehov, når arkitekturen skal virke inkluderende for alle.

Universel design #4 Undersøgelse af det vi har designet og bygget

Hvad kan man lære af processer og erfaringer fra byggeriet i arbejdet med arkitektoniske virkemidler og social bæredygtighed?

Universel design #1 Universelt design som princip

Filmen er en introduktion til universelt design som et værdibaseret princip, der anerkender, at vi som mennesker har det til fælles, at vores funktionsevner forandrer sig i løbet af et liv. Musholm, tegnet af AART architects, er blandt andet nationalt center for kørestolsrugby og et godt eksempel på universel design, med en klar vision fra bygherres side om, at alle skal kunne følges ad og give plads til forskelle.

Universel design #2 Social bæredygtighed

Kvaliteten af det byggede miljø har markante effekter på parametre som trivsel, sundhed, læring og social sammenhængskraft. Arkitekturen kan dermed bidrage til at skabe social bæredygtighed. Her får du en introduktion til social bæredygtighed og, hvordan begrebet hænger sammen med de 17 Verdensmål og FNs handicapkonvention. Filmen giver også indsigt i metoder til at undersøge og dokumentere effekten af det, man har bygget, for at kunne blive bedre til at rådgive, designe og planlægge i fremtiden.