x

Lanceringsarrangement: Renovering er bedst for klimaet

Video

Dato
04. oktober 2024

Fredag den 4. oktober præsenterede vi resultater og hovedkonklusioner fra projektet 'Klimadata for renovering'. Vi fremlagde konklusioner og anbefalede LCA-metoder, gav inspiration til arkitektur med biogene materialer på eksisterende bygninger, og dykkede ned i de økonomiske effekter og metoder. Se med:

Hvornår bør en bygning bevares og renoveres? Og hvornår bør den i stedet rives ned og erstattes af en ny? I takt med en voksende klimabevidsthed i byggebranchen bliver det spørgsmål oftere og oftere rejst. Men beregningsmetoder og erfaringstal for klimabelastningen ved at bevare og renovere er begrænsede, og det er derfor svært at lave en reel sammenligning. 

Det har vi i Realdania ønsket at gøre noget ved med projektet ’Klimadata for renovering’. Et projekt, der er sat i gang i håb om at skabe øget viden, fælles metoder og flere fælles tal, der kan styrke hele byggebranchens mulighed for at udføre bedre sammenlignelige vurderinger af klimabelastningen i et livscyklusperspektiv af renoveringer.

Program:

8.00: Velkomst og præsentation af projektet
v. Thomas Brogren, Realdania

Udgangspunktet: Kortlagte data (og betydende parametre), metodeudfordringer
v. Kai Kanafani, BUILD

Metode LCA – 3 formål + projektets formål
v. Abelone Køster og Leonora Charlotte Malabi Eberhardt, COWI

Effekt af renoveringstiltag:

  • 6 typologier og 5 scenarier, effekt
  • Kort om emissionsfaktor (og energikilde) og performance gap
  • Tidsperspektiv og dynamisk LCA
  • Anbefalinger renoveringsgrader
    v. Abelone Køster og Leonora Charlotte Malabi Eberhardt, COWI

Arkitektoniske perspektiver
v. Robin Skytte, Arkitema

LCC, mulig CO₂ afgift og generelle økonomiske effekter
v. Kathrine Godsvig Laursen, BUILD

Afrunding
v. Thomas Brogren, Realdania og Abelone Køster, COWI

9.30: Tak for i dag