Rundvisning på BaneGaarden - Københavns nye mekka for genbrug og gastro
Video
Dato
december 2021
Længde
53 m 39 s
DSB’s gamle trælader fra 1900-tallet på Otto Busses Vej i København er i fuld gang med at blive renoveret. Træladerne har fået nyt liv og danner nu rammen om BaneGaarden.
Kom med Realdania på rundtur gennem DSBs gamle togværksteder og lagerhaller, der har fået nyt liv og bogstavelig talt er bygget med genbrugsguld og gastronomiske ambitioner.
Manden bag Aarstiderne og BaneGaarden, kokken og ildsjælen Søren Ejlersen, viser rundt i træladerne, visionen, udfordringerne, byggeteknikker og historiske traditioner.
Foreningen Realdania har støttet renoveringen af BaneGaarden for at bidrage til en ny attraktion i området, der fastholder stedets identitet og sætter bæredygtighed, fællesskaber samt det gode, sunde liv på dagsordenen.