Kom med til en hyggelig og lærerig workshop, hvor vi sammen udforsker syltekunstens hemmeligheder med sæsonens allerbedste råvarer. I små grupper skal I skære, krydre og eksperimentere med spændende smagskombinationer, når vi omdanner sprøde grøntsager og friske bær til velsmagende, syltede delikatesser.
Agurkesalat til aftensmaden, syltede beder til frokostbordet – eller måske brombær, rabarber eller gulerødder i nye smagsvarianter? Syltekunsten handler ikke kun om at skabe lækre smage, men også om at forlænge råvarernes levetid og bidrage til bæredygtighed ved at mindske madspild og behovet for importerede varer.
Vi har glas og kold syltelage klar til jer, og I får selvfølgelig jeres egne kreationer med hjem. Så grib forklædet og tag del i sylteeventyret – måske opdager du en helt ny passion for hjemmelavet syltning?
Lær at sylte - med GODS
Kom med til en hyggelig og lærerig workshop, hvor vi sammen udforsker syltekunstens hemmeligheder med sæsonens allerbedste råvarer.
Billetinformation: Gratis bestilling fra den 6. august kl. 12.00
Billetterne til Festival for Fællesskab er gratis efter først-til-mølle princippet. Billetter bestilles pr. arrangement. Der kan max. bestilles to billetter ad gangen pr. arrangement, dog op til seks billetter ad gangen til udvalgte arrangementer. Der er ikke mulighed for venteliste.
Lokalt program
Lørdag den 6. september
Kl. 11.00 – 11.45: Litterær Forfest på Godsbanen med oplæsninger, boller og kaffe (Bestil billet – Godsbanen)
Kl. 12.00 – 13.15: Samtale: Farvel til fællesskabet? Med Andreas Gyllin Æbelø og Haider Ansari (Bestil billet)
Kl. 13.15 – 14.30: Mad: Lær at sylte med GODS
Kl. 14.15 – 14.50: Litterær fællessang (Bestil billet – Godsbanen)
Kl. 15.00 – 16.15: Musik: Søn - elektrisk energi og stemnings-rutsjeture (Bestil billet)
Kl. 19.30 – 20.45: Samtale: Hjem, kære hjem – eller hjem, kære fællesskab? Med Anne Glad og Kristine Virén (Bestil billet)
Det vil være muligt at købe mad og drikke under hele festivalen.
Alle arrangementer på Godsbanen er gratis.
Bemærk, at lokale arrangementer kan kræve særskilt tilmelding. For øvrig information om de lokale arrangementer, se venligst Godsbanens egen hjemmeside: Godsbanen
Ret til ændringer forbeholdes.
Parkering
Parkering findes på siden af bygningen langs hallerne med indkørsel fra Skovgaardsgade. På grund af byggeaktivitet kan antallet af pladser variere. Vi henviser derfor til Scandinavian Center eller Ceresbyen.
Se et kort over parkeringszonerne (aarhus.dk)
NB: Rabatordningen for nul-emissionsbiler med 4 timers gratis parkering gælder ikke på Godsbanen.
Se priser for parkering på skilte, automater og apps.
Biler med handicapskilt kan parkere gratis overalt. Handicapparkeringspladser må kun benyttes af biler med handicapskilt.
Godsbanen
Det nedlagte godsbaneterræn i Aarhus er omdannet til et moderne bykvarter, og den gamle godsbanegård har fået nyt liv som knudepunkt for byens uddannelses-, kultur- og fritidsliv. På Godsbanen kan du få indblik i syltningens kunst med kokkene fra GODS.
Festival for Fællesskab: 25 timer i fællesskabets navn
Kom med, når vi sammen med 25 Realdania-støttede steder over hele landet slår dørene op til 25 timers festival i fællesskabet navn den 6. og 7. september 2025.
På Festival for Fællesskab kan du møde en bred vifte af debattører, musikere og madkreatører, som gennem samtaler, musik- og madoplevelser sætter fællesskabet under lup. Vær med til at fejre fællesskabet! Alle er inviteret, og det koster ikke noget.