x

Hjem, kære hjem – eller hjem, kære fællesskab?

Hvordan bor vi danskere egentlig? Formidlingschef Kristine Virén og livsstilsekspert Anne Glad tager dig med ind i vores boligdrømme og spørger: Indretter vi os mere eller mindre socialt i dag end før?

Samtale

Dato
6. september 2025

Tidspunkt
kl. 19.30 — kl. 20.45

Adresse
Godsbanen
Karen Wegeners Gade 8
8000 Aarhus C

Book billet fra 6/8

Hjem, kære hjem – eller hjem, kære fællesskab?

Foto: Karen Rosetzsky

Formidlingschef Kristine Virén og livsstilsekspert Anne Glad tager dig med ind i vores boligdrømme og stiller spørgsmålet: Indretter vi os mere eller mindre socialt i dag end før? På den ene side elsker vi samtalekøkkener og plads til gæster. På den anden side dyrker vi i stigende grad idéen om privatliv, familietid og ”vores eget rum”. 

Sammen ser Kristine Virén og Anne Glad også nærmere på naboskabet – både når det er nemt, og når det bliver kompliceret. For hvad blev der egentlig af Gevalia-drømmen om uventede gæster? Er døren stadig åben? Eller foretrækker vi en lukket dør?

Anne Glad er livsstilsekspert, foredragsholder og cand.mag. i nordisk litteratur og filmvidenskab. Hun er kendt fra DR-programmet Kender du typen? og har en baggrund som tekstforfatter og strateg i reklamebranchen.

Kristine Virén er arkitekt og medie- og videncenterchef i Videncentret Bolius. Hun er boligekspert i DR’s Hammerslag og har stort kendskab til dansk boligkultur – både fortid, nutid og fremtid.

 

Lokalt program

Lørdag den 6. september  

Kl. 11.00 – 11.45: Litterær Forfest på Godsbanen med oplæsninger, boller og kaffe (Bestil billet – Godsbanen)
Kl. 12.00 – 13.15: Samtale: Farvel til fællesskabet? Med Andreas Gyllin Æbelø og Haider Ansari (Bestil billet)
Kl. 13.15 – 14.30: Mad: Lær at sylte med GODS (Bestil billet)
Kl. 14.15 – 14.50: Litterær fællessang (Bestil billet – Godsbanen)
Kl. 15.00 – 16.15: Musik: Søn - elektrisk energi og stemnings-rutsjeture (Bestil billet)
Kl. 19.30 – 20.45: Samtale: Hjem, kære hjem – eller hjem, kære fællesskab? Med Anne Glad og Kristine Virén (Bestil billet)

Det vil være muligt at købe mad og drikke under hele festivalen. 

Alle arrangementer på Godsbanen er gratis. 

Bemærk, at lokale arrangementer kan kræve særskilt tilmelding. For øvrig information om de lokale arrangementer, se venligst Godsbanens egen hjemmeside: Godsbanen

Parkering 

Parkering findes på siden af bygningen langs hallerne med indkørsel fra Skovgaardsgade. På grund af byggeaktivitet kan antallet af pladser variere. Vi henviser derfor til Scandinavian Center eller Ceresbyen.  

Se et kort over parkeringszonerne (aarhus.dk)  

NB: Rabatordningen for nul-emissionsbiler med 4 timers gratis parkering gælder ikke på Godsbanen. 

Se priser for parkering på skilte, automater og apps. 

Biler med handicapskilt kan parkere gratis overalt. Handicapparkeringspladser må kun benyttes af biler med handicapskilt. 

Godsbanen

Det nedlagte godsbaneterræn i Aarhus er i dag omdannet til et moderne bykvarter, og den gamle godsbanegård har fået nyt liv som knudepunkt for byens uddannelses-, kultur- og fritidsliv. På Godsbanen kan du møde de to livsstileksperter Anne Glad og Kristine Virén til en samtale om vores hjem og boligdrømme.