x

Søn - elektrisk energi og stemnings-rutsjeture

Bandet Søn balancerer lyrisk nerve, eksperimenterende lyd og uimodståelig sceneenergi på en måde, der både overrasker og forfører.

Musik

Dato
6. september 2025

Tidspunkt
kl. 15.00 — kl. 16.15

Adresse
Godsbanen
Karen Wegeners Gade 6
8000 Aarhus C

Book billet fra 6/8

Søn - elektrisk energi og stemnings-rutsjeture

Søn er kendt for deres overrumplende koncerter og kompromisløse tilgang til dansk indierock. Med det anmelderroste album Solstorm og den nye EP Solpletter blander de følsomhed og vilje i et dragende musikalsk univers, hvor det uventede er en del af oplevelsen.  

Live forener de det skrøbelige med det hæsblæsende. Som Politiken skrev: ”Sangene er som vilde, loopende rutsjebaner, man bliver både ør og lykkelig af”.  

Bandet balancerer lyrisk nerve, eksperimenterende lyd og uimodståelig sceneenergi på en måde, der både overrasker og forfører. Uanset om de står på en trailer i regnvejr eller en stor festivalscene, leverer Søn oplevelser, man ikke glemmer. 

Bemærk at arrangementet er stående.

 

Lokalt program

Lørdag den 6. september  

Kl. 11.00 – 11.45: Litterær Forfest på Godsbanen med oplæsninger, boller og kaffe (Bestil billet – Godsbanen)
Kl. 12.00 – 13.15: Samtale: Farvel til fællesskabet? Med Andreas Gyllin Æbelø og Haider Ansari (Bestil billet)
Kl. 13.15 – 14.30: Mad: Lær at sylte med GODS (Bestil billet)
Kl. 14.15 – 14.50: Litterær fællessang (Bestil billet – Godsbanen)
Kl. 15.00 – 16.15: Musik: Søn - elektrisk energi og stemnings-rutsjeture (Bestil billet)
Kl. 19.30 – 20.45: Samtale: Hjem, kære hjem – eller hjem, kære fællesskab? Med Anne Glad og Kristine Virén (Bestil billet)

Det vil være muligt at købe mad og drikke under hele festivalen. 

Alle arrangementer på Godsbanen er gratis. 

Bemærk, at lokale arrangementer kan kræve særskilt tilmelding. For øvrig information om de lokale arrangementer, se venligst Godsbanens egen hjemmeside: Godsbanen

Parkering 

Parkering findes på siden af bygningen langs hallerne med indkørsel fra Skovgaardsgade. På grund af byggeaktivitet kan antallet af pladser variere. Vi henviser derfor til Scandinavian Center eller Ceresbyen.  

Se et kort over parkeringszonerne (aarhus.dk)  

NB: Rabatordningen for nul-emissionsbiler med 4 timers gratis parkering gælder ikke på Godsbanen. 

Se priser for parkering på skilte, automater og apps. 

Biler med handicapskilt kan parkere gratis overalt. Handicapparkeringspladser må kun benyttes af biler med handicapskilt. 

Godsbanen

Det nedlagte godsbaneterræn i Aarhus er omdannet til et moderne bykvarter, og den gamle godsbanegård har fået nyt liv som knudepunkt for byens uddannelses-, kultur- og fritidsliv. På Godsbanen kan du komme til koncert med det fremstormende band SØN under Festival for Fællesskab.