25 år med livskvalitet gennem det byggede miljø
Realdania har siden foreningens start arbejdet med at skabe livskvalitet gennem det byggede miljø. I tæt samarbejde med lokale ildsjæle og beslutningstagere har vi siden 2000 støttet etableringen af hundredvis af fysiske fællesskaber, der bringer danskerne sammen.
Gennem 25 års arbejde har vi erfaret, at de fysiske rammer kan gøre en stor forskel for menneskers liv. For vores relationer og for fællesskaber. Og fra forskningen ved vi, at relationer er noget af det vigtigste for vores livskvalitet.
Men fællesskaberne i Danmark er under pres. Vi slås med ensomhed og mistrivsel. Vi bor og lever mere opdelt. Vi bruger mere tid på skærmen og mødes mindre tilfældigt og på tværs.
Derfor dedikerer vi i Realdania vores 25-års jubilæum til fællesskaberne. I 2025 vil vi fejre fællesskaberne, hjælpe konkrete fællesskaber med nye gode rammer og inspirere til endnu mere fællesskab.
På siden her kan du dykke ned i vores historie og i en række udvalgte projekter med fokus på fællesskaber - og ikke mindst læse meget mere om, hvad vi har i støbeskeen for 2025.
Nedslag i jubilæumsåret:
- 13. januar 2025: 2. ansøgningsrunde til Vores Sted åbner
- 20. marts 2025: Vi lancerer den hidtil største undersøgelse af livskvalitet i Danmark med input fra 122.000 danskere.
- 6.-7. september 2025: Festival for fællesskab på 25 lokationer i hele landet
- Vinter 2025/2026: 3. ansøgningsrunde til Vores Sted åbner