Vi skal huske både det fælles og det private

Hvorfor gik Realdania i gang med arbejdet med seniorbofællesskaber?  

At bo i seniorbofællesskab kan være en stærk forebyggelse af følelsen af ensomhed og isolation, som desværre er en realitet for alt for mange i den tredje alder – faktisk føler omkring 100.000 ældre sig ensomme i en grad, hvor det påvirker deres livskvalitet. Det var baggrunden for, at vi i 2016 iværksatte indsatsen ’Rum og fællesskaber for ældre’. For dengang i 2016 var byggeriet af nye seniorbofællesskaber gået i stå, og vi kunne se, at der var en meget større efterspørgsel blandt de ældre, end der var boliger af denne type. 

Hvad har I gjort? 

Vores mål var at få gang i udviklingen igen. Derfor indgik vi partnerskaber med en række pensionskasser og almene boligorganisationer, som er dem, der opfører rigtig mange boliger i Danmark. Vi ville vise de gode eksempler på boliger til ældre, hvor man bor på færre kvadratmeter, men til gengæld har adgang til flere fælles arealer.  

Demografien i Danmark ændrer sig, og vi bliver flere og flere ældre borgere. Det ændrer, hvilke typer af boliger der er behov for og efterspørgsel efter. En vigtig del af vores indsats har også været kommunikation – både af de erfaringer, vi fik i byggerierne, og en bredere kommunikation om fordelene ved at bo i seniorbofællesskab. 

Hvordan er det gået? 

Vi har netop kortlagt antallet af boliger i seniorbofællesskaber, og i dag er der mindst 427 seniorbofællesskaber i Danmark. Da vi startede i 2016, var der blot 230. I samme periode er antallet af boliger i seniorbofællesskaber vokset fra 4.400 til 12.370 boliger i 2024. Sidste år alene blev der opført 31 nye bofællesskaber – det højeste antal nogensinde. 

Det er en utrolig udvikling, at der på så kort tid er kommet så mange flere boligtilbud til de ældre, der ønsker mere fællesskab, naboskab og tryghed i hverdagen. Det var det, vi håbede på, da vi iværksatte indsatsen i 2016 sammen med gode partnere. 

Hvad har I lært undervejs? 

Vi har lært en masse over årene, og helt overordnet er det vigtigt med en klar fælles vision og et værdigrundlag, som både beboere og bygherrer kan forholde sig til. Det giver nogle retningslinjer, der kan være med til at understøtte fællesskabet, når alle på forhånd ved, hvad de går ind til ved at flytte i bofællesskab. 

Derudover har vi siden 2016 gjort os en række konkrete læringer om seniorbofællesskaber: 

• Mødesteder skaber organiseret samvær, og derfor bør der indrettes fællesrum og mødesteder, hvor beboere kan samles, f.eks. fællesstue, spisestue eller aktivitetsrum, for at lette det planlagte samvær.  
• Arkitekturen skal også skabe uformelle møder. Når gangarealer og flow til fællesrum er naturlige, opstår der flere uventede møder mellem beboere, som kan give en god social dynamik.  
• Hverdagsfællesskabet bidrager til tryghed, for når man kender sine naboer og ved, at man har et socialt netværk i boligmiljøet, skaber det tryghed. 
• Det private er en forudsætning for fællesskabet, for beboerne har behov for at kunne trække sig tilbage og være i fred. Hvis privatliv og adgang til egen bolig ikke kommer naturligt gennem arkitekturen, kan det skabe konflikter og følelse af pres.  
• Boligens størrelse har betydning for fællesskabet, og store boliger kan reducere incitamentet til at bruge fællesarealer, mens mindre boliger ofte øger beboernes villighed til at dele og deltage. Balancen mellem den private bolig og fællesrum er vigtig.  
• Forventninger kan variere og give konflikter, og selv med stor inddragelse kan beboernes forventninger til fællesskab være forskellige og uensartede. Det kan føre til misforståelser og konflikter, når praksis skal realiseres. 
• Fællesskaber tager tid at etablere, og sociale relationer, normer og vaner vokser gradvist. Selv med gode rammer og stor beboerinddragelse kan det tage længere tid, end man forventer, før fællesskabet er velfungerende.  

Er det attraktivt for alle ældre at bo i bofællesskab? 

Nej, det er det ikke – og det er heller ikke meningen. Nogle trives i fællesskaber, mens andre foretrækker mere privatliv. For nogle ligger fællesskabet i boligen – for andre findes det i byen. Derfor arbejder vi også med at skabe mødesteder uden for hjemmet i byens rum og liv på steder, vi naturligt kommer forbi i hverdagen.

Med indsatsen ’Steder vi mødes’ støtter Realdania lokale idéer, der skaber nye, ældrevenlige mødesteder netop dér, hvor mange ældre allerede færdes: på torvet, ved købmanden, på apoteket eller på biblioteket. Det er naturlige mødesteder, hvor der er mulighed for at falde i snak med andre og blive hængende lidt længere tid end normalt. 

Syv forskellige mødesteder har netop fået støtte gennem indsatsen. Et af stederne er et foreningshus i en gammel villa på torvet i Damme-Askeby på Møn, som bliver en base for frivillige ældre, der støtter aktiviteterne på det nye Fanefjord Torv, og et andet sted vil en genbrugsplads skabe et mødested, hvor ældre kan mødes om genbrug og bæredygtighed.

Når vi arbejder for at mindske ensomheden og skabe øget livskvalitet blandt ældre er det altså vigtigt at tænke i hverdagens relationer og gode mødesteder – både i både boligen og i byen.