Oplev arkitekt Arne Jacobsens
eget hus i Charlottenlund

På en slentretur ned ad danske villaveje ses med jævne mellemrum villaer, som er kantede og asymmetriske, bygget af beton, med flade tage og uden så meget pynt, ofte bare kridhvide. Nogle af villaerne er af ældre dato; andre er spritnye. De springer ikke umiddelbart i øjnene; de har bare lagt sig til rette på villavejene.

For knap 100 år siden var den slags villaer til gengæld helt ukendte og uhørte i Danmark. Det var en hustype, som stort set ingen kendte til, så de forbipasserende i et beboelseskvarter i Charlottenlund har utvivlsomt gjort store øjne, da der i 1929 tonede en sådan villa frem.

Vil du med indenfor?

Kom med, når Realdania By & Byg inviterer indenfor i Arne Jacobsens ikoniske funkisvilla til åbent hus lørdag og søndag den 24. og 25. januar kl. 10–15.

Jeg vil vide mere

En af de første i Danmark

Villaen var tegnet af den danske arkitekt Arne Jacobsen. Den skulle danne ramme om hans egen familie, og inspirationen havde han hentet fra datidens nye spirende arkitekturretning: den internationale funktionalisme.

Villaen var hvid og firkantet. Det var funkis og en af de første af sin slags i Danmark: En frontløber i dansk arkitektur og samtidig Arne Jacobsens første bebyggelse med inspiration fra netop den nye arkitekturretning. Sidenhen tegnede han mange andre funkis-byggerier.

Jacobsen boede i villaen frem til 1943. I begyndelsen fungerede villaens herreværelse som ramme om hans nyoprettede tegnestue. Men allerede efter få år måtte han tilføje en tegnestuefløj til huset, da opgaverne hurtigt blev mange. Det var fra denne tegnestue, at berømte byggerier som Bellevue Teatret, Aarhus Rådhus og hele 34 enfamiliehuse blev skabt.

Udtryk for Jacobsens arkitekturopfattelse

I 1987 blev huset med garage, havemur, drivhus og tegnestue fredet med bl.a. følgende beskrivelse: ”Arne Jacobsen er en af dansk arkitekturhistories mest berømte og betydningsfulde arkitekter, og villaen, som Jacobsen har tegnet til sig selv, er hans første værk uden en bygherres forstyrrende mellemkomst og derfor et meget tidligt rent udtryk for Jacobsens arkitekturopfattelse.”

I 2005 blev huset købt og restaureret af Realdania By & Byg, som sikrer, at huset bevares for fremtiden.

– At huset trods skiftende ejere og varierende arkitektoniske modeluner endnu står så originalt, er i sig selv en bedrift. Huset blev først fredet i 1987, og meget kunne have været ændret inden da. Men der blev passet godt på huset, og derfor kan vi i dag glæde os over et bevaret stykke arkitektur, som i høj grad blev startskuddet på en ny epoke i dansk arkitektur. Det er et hus, som viser de første skridt på vej ud af én verden og ind i en anden, siger Realdania By & Bygs administrerende direktør Peter Cederfeld.

Begejstring for fremtiden

– Arne Jacobsen var kun 27 år, da han tegnede huset. Blot to år tidligere var han blevet uddannet arkitekt, og set i dét lys er det ganske imponerende, at han formåede at gå forrest i en helt ny arkitekturretning. Huset er skabt på tærsklen mellem nyt og gammelt, og samtidig er det tegnet til at fungere for en familie, så det var mange ambitioner, der skulle forenes. Huser rummer en stor begejstring for fremtiden og for alt det nye, men samtidig indeholder det også elementer fra tidligere tider og dyder, siger Peter Cederfeld.

Et historisk foto fra dagligstuen viser, at Arne Jacobsen i de moderne funkisrammer omgav sig med den slags møbler, som dengang prydede mange borgerlige hjem: polstrede stole, tykke tæpper, et bord og et flygel med snoede ben og en masse nips. Samtidig blev andre rum indrettet meget moderne med funktionelle og få møbler. Men hans eget verdensberømte møbeldesign som f.eks. stolene Svanen og Ægget tegnede han først 30 år senere.  

Denne kombination af det moderne og det nye, af det eksklusive og det mere standardiserede finder man også andre steder i huset. Eksempelvis, er døren mellem vindfanget og køkkenet udstyret med et meget dyrt og moderne funkishåndtag i galalit og rustfrit stål på den ene side, mens den anden side, som kun var synlig for hushjælpen og familien, fik et traditionelt og mere jævnt knebelgreb.

I herreværelset er en imponerende pejs beklædt med grønlandsk marmor, og i hall’en er et snedkerskabt interiør i eg. Under vinduespladerne er installeret udluftningskanaler, hvor den kolde luft bliver opvarmet af de store radiatorer, som vidner om, at huset ikke kun i det ydre, men også i det indre var et meget moderne hus, udstyret med datidens moderne bekvemmeligheder som f.eks. centralvarme.