Ved Sejrøbugten under Sjællands Odde ligger det sommerhus, som Arne Jacobsen opførte til sig selv og familien i 1937. Arkitekturen afspejler en række af de værdier, som den nordiske fortolkning af modernismen senere skulle blive kendt for; navnlig den særlige indlevelse i omgivelserne hvilket her opleves i husets 'klatren' over klitterne og i den utæmmede naturs samspil med og påvirkning på arkitekturen.
Det særegent svungne sommerhus rummer både funktionalismens hvide, kubiske træk samtidigt med, at det peger fremad mod de nye tendenser i modernismen. I det dobbelthøje, centrale rum flyder funktionerne sammen: Opholdsstue, spisestue og husets 'torv'. Udformningen af rummet genanvender Arne Jacobsen 16 år senere i sit eget hus på Strandvejen ved Bellevue.
Sommerhuset har kulturhistorisk betydning som ideologisk frontløber for en ny arkitektonisk retning. Samtidigt afspejler sommerhuset en ambitiøs Arne Jacobsen, som er godt i gang med karrieren. Med sommerhuset skaber han et helstøbt arkitektonisk værk af international karat.