x

Landbrugsforum: Realdanias forum for landbruget

Realdania Debat 16. september 2025

Når du bliver en del af vores forum for ejere og ledere af landbrug, Landbrugsforum, får du 2-3 gange om året særlig adgang til spændende events med ekspertoplæg fra danske og internationale profiler.

Landbrugsforum: Få skræddersyede oplevelser til din branche, der styrker din viden og udvider dit perspektiv

Når du bliver en del af Realdanias forum for ejere og ledere fra landbrug, Realdania Landbrugsforum, kan du se frem til events, oplevelser og debat med fokus på aktuelle problematikker for lige præcis din branche, f.eks.:

  • Fremtidens bæredygtige landbrugsbyggeri
  • Find frem til det stedbundne potentiale
  • Sådan styrker vi livet på landet
  • Renovering og bæredygtig nedrivning af tomme landbrugsejendomme
  • Bygningskulturarv på landet

Vi byder på vigtig viden på et højt fagligt niveau om drift og udvikling af landbrugsejendomme, landbrug og livet på landet. Og ikke mindst får du masser af mulighed for at udveksle erfaringer med fagfæller og branchekollegaer.

Vi diskuterer udfordrende dilemmaer, udveksler vigtig viden og besøger tankevækkende og inspirerende eksempler på byrum, bygningskulturarv, moderne landbrug og andre former for udvikling af det byggede miljø, som foreningen Realdania har støttet.

Vores arrangementer holdes i hele landet på spændende lokationer

Vi har blandt andet besøgt Godsbanen i Aarhus, Kornets Hus, Boltinggaard Gods, DR Byen, Borreby Gods, Hverringe Gods, Hindsgavl Slot, Nordic Harvest, Børglum Kloster og mange flere byggerier og ejendomme. Læs mere om Landbrugsforums aktiviteter på realdania.dk/debat.

Hvem møder jeg i Landbrugsforum?

I Landbrugsforum møder du ejere og ledere fra landbrug, både store og små, økologiske og konventionelle, samt godser og herregårde og andre aktører fra landbrugsbranchen.

Du får også chancen for, ved tværfaglige arrangementer, at møde ledere fra Realdania Debats fem andre fora, der repræsenterer Danmarks øvrige ejendomsejere, blandt andet kommunerne, almene boligorganisationer, private boligudlejere og mange flere.

Bag Realdania Debat står foreningen Realdania

Foreningen Realdania arbejder for at fremme viden og dialog, som bidrager til at udvikle vores menneskeskabte omgivelser – det vi kalder det byggede miljø. 

I mere end 20 år har Landbrugsforum og Realdania Debats fem andre faglige fora været med til at opfylde foreningens overordnede formål ved at formidle viden og understøtte dialogen mellem udvalgte repræsentanter for alle dele af det byggede miljø i Danmark. 

Realdanias repræsentantskab

Når du ejer landbrugsejendomme eller repræsenterer en virksomhed, der ejer landbrugsejendomme, kan du også blive medlem af den filantropiske forening Realdania som stemmeberettiget repræsentant i Realdanias ’Valggruppe for landbrug’. Syv af de 109 medlemmer i Realdanias repræsentantskab vælges af ’Valggruppen for landbrug’. 

Som medlem i ’Valggruppen for landbrug’ har du også mulighed for selv at stille op til repræsentantskabet, næste gang der er valg i 2027. 

Vil du være med i Landbrugsforum? 

Hvis du eller din virksomhed ejer en landbrugsejendom, og er mere end almindeligt interesseret i det byggede miljø, kan du anmode om at blive tilknyttet Landbrugsforum.

Kontakt projektleder Marie á Rogvi på mro@realdania.dk.

Det er gratis at være tilknyttet Landbrugsforumog deltage i Realdania Debats arrangementer.