Landsbyklynge har skabt mere liv ved Limfjorden

Reportage fra Realdanias årsmagasin af Mikkel Sander Rydzy

Når man træder indenfor på den gamle skole i Låstrup, minder den på mange måder om andre lukkede kommuneskoler. Lave, lakerede træborde med ben af stål. Den helt særlige duft af gummimåtter og lakerede træribber, som en gymnastiksal med årene får. Og en overheadprojektor, der vidner om, at det er længe siden, at der her sad skoleelever på rad og række. 

Skolen i Låstrup – og andre skoler i landsbyer overalt i Danmark – fortæller en større historie om vores samfund. Historien om, hvordan vi i årtier har søgt mod byerne. Om, hvordan urbaniseringen har givet mange små landsbyer udfordringer, i takt med at husene er blevet tomme.

Men i Låstrup fortæller skolen også en anden – og mere optimistisk – historie. For selvom her ikke længere er elever og lærere, står den ikke tom. Nu bliver der afholdt madlavningskurser i plantebaseret mad. Her er fyraftensfællessang om mandagen, og onsdag aften mødes en gruppe midaldrende mænd og får strakt kroppen igennem til  mandeyoga.

Den gamle skole er over de senere år blevet en vigtig brik i Låstrups og nabolandsbyernes kamp. En kamp for at skabe liv og trække tilflyttere til området ved Hjarbæk Fjord , der udgør en del af Limfjorden. Udviklingen tog for alvor fart, da Låstrup i 2014 gik sammen med nabolandsbyerne Skals, Nr. Rind, Ulbjerg, Sundstrup og Skringstrup og dannede landsbyklyngen Fjordklyngen. Med det formål at arbejde for fælles udvikling og overlevelse.

”Hvis ikke vi havde fundet sammen som klynge, havde vi aldrig fået støtte og opbakning til alle de succeser, som vi har haft. Så tror jeg bare, at affolkningen af landsbyerne var fortsat,” siger Inge Carlskov, der bor i Skringstrup og er formand for Fjordklyngen. Det næste store skridt i Fjordklyngens udvikling er at omdanne den gamle skole til et moderne kulturhus. Et projekt, som bl.a. Realdania støtter.

”Skolen har i mange år fungeret som et kulturhus, men bygningen er meget slidt og matcher slet ikke de forventninger, man har til et kulturhus. Efter at Fjordklyngen blev dannet, er der opstået et behov for et sted, hvor vi kan samles fra alle seks landsbyer. Og så betyder det også noget for fortællingen om Fjordklyngen, at vi her får et fælles sted, hvor vi hører til,” fortæller Eva Nielsen, som bor i Låstrup og sidder i Fjordklyngerådet

Fra skepsis til opbakning

Selv om Fjordklyngen i dag er én af dem, som andre landsbyklynger kigger mod for at få inspiration, var den ikke en succes fra dag ét. ”Til at begynde med spurgte mange, hvad det skulle gøre godt for med sådan en landsbyklynge. Særligt i Skals og Ulbjerg, hvor de har egen købmand og kraftvarmeværk, havde de svært ved at se idéen. Men relationen mellem landsbyerne har ændret sig. Vi har med Fjordklyngen lært at bakke op om hinanden,” siger Inge Carlskov.

Et eksempel på det styrkede sammenhold mellem landsbyerne er Fjordklyngens Cykelklub. Her kommer medlemmer fra alle klyngens seks landsbyer, og de mødes året rundt hver søndag formiddag for at cykle sammen i to timer, inden de sætter sig ned for at vende verdens tilstand. Nogle gange over en frokost.

”En stor del af det at cykle er at bytte nogle løgnehistorier,” fortæller Thomas Juul Pedersen, som bor i Skals og er kasserer i cykelklubben. Men det er ikke kun farverige fortællinger, de lærer at kende på cykelturene. De viser også hinanden steder, som kun de ultralokale kender til. Og tre-fire gange om året mødes de med hver sin buskrydder i hånden for at holde det 60 kilometer lange mountainbikespor, de har etableret, fri for vildtvoksende brombærbuske og andet. Særligt op til én af årets helt store begivenheder i Fjordklyngen – Hærvejsløbet.

”Den rute af Hærvejsløbet, der løber gennem Fjordklyngen, er meget populær. Sidste gang havde vi 450 tilmeldinger. Løbet er en stor ting for os. Så bliver der arrangeret kaffe og kage i bymidterne i alle seks landsbyer, og folk står langs ruten med flag og hepper,” siger Thomas Juul Pedersen.

Magasin skaber samhørighed

Få uger efter at coronapandemien i 2020 havde ramt Danmark, mødtes en gruppe frivillige i Eva Thorup Kieldsens carport. Her fordelte de en stor bunke magasiner mellem sig og tog ud for at lægge dem i de omkring 2.100 postkasser i Fjordklyngen. Siden da har Fjordklyngens Magasin været vigtigt for sammenholdet. Det udkommer hvert kvartal. I Fjordklyngens Magasin kan man nemlig læse om, hvad der kommer til at ske. Og hvad der er sket siden sidst.

”Ved at læse artiklerne kan man lære de mennesker at kende, som man aldrig har talt med, men kun har set nede ved købmanden. Med magasinet er vi med til at gøre en forskel og skabe en samhørighed, og det er jeg stolt over at være en del af,” fortæller Eva Thorup Kieldsen, som fik idéen og er primus motor for gruppen af frivillige, der udgør redaktionen.

Hun afslører, at magasinet også har en anden funktion: ”Ejendomsmæglerne får også en stak eksemplarer, som de kan dele ud til dem, der overvejer at købe hus i området. De mener, at det har øget salget. For magasinet er et synligt bevis på, at her sker en masse ting, og at vi har et godt sammenhold.”

Det har taget tid at opbygge det stærke sammenhold. Men tingene har rykket sig, siden de dannede klyngen. F.eks. kom det til udtryk, da de to landsbyskoler i Skals og Ulbjerg blev samlet i ét distrikt i 2022. Skolen fik navnet Fjordklyngeskolen. Og sådan er der flere eksempler, siger Inge Carlskov: ”Til at begynde med sagde folk ”I fra Fjordklyngen”. Nu siger de ”Vi i Fjordklyngen”. Alle seks landsbyer har postnummeret 8832 Skals. Men nu er der snak om, at vi skal prøve at få det ændret til 8832 Fjordklyngen. Og det er endda dem fra Skals, som har foreslået det.”