Det forhåndenværende søms princip
I Realdania By & Bygs samling af historiske ejendomme findes en håndfuld af disse vidt forskellige egnsbyggeskik-huse, bygget efter lige præcis den egnsbyggeskik, som den jævne befolkning praktiserede i hvert deres område. Det ældste stykke egnsbyggeskik i samlingen er fra slutningen af 1600-tallet; det yngste er fra 1873, og hver især fortæller de en historie om dansk bygningsarv og bygningskultur.
Egnsbyggeskik-husene blev bygget med de lokale materialer og efter de metoder, som var nedarvet gennem generationer, men de blev også bygget efter landskabet og klimaet i den enkelte egn. Fælles for de lokale byggeskikke var, at de mange steder blev bygget efter ”det forhåndenværende søms princip”.
Byggeskikken var ofte udsprunget af fattigdom, og der blev i vid udstrækning genbrugt materialer fra andre steder eller andre bygninger. Helt frem til anden verdenskrig var det langt billigere at bygge om og reparere frem for at rive ned og starte forfra.
Sønderjylland, Sejerø og Læsø
En af byggeskik-ejendommene i Realdania By & Bygs samling er den sønderjyske værftgård fra midten af 1700-tallet, Nørre Sødam, som er bygget på toppen af en forhøjning midt i det åbne og flade landskab uden for Møgeltønder.
Placeringen højt oppe i landskabet på en menneskeskabt forhøjning, et såkaldt værft, var ikke tilfældig, tværtimod. Placeringen var datidens form for klimasikring; det var en måde at beskytte egnens bygninger og beboere mod de voldsomme stormfloder og oversvømmelser, som med jævne mellemrum ramte det flade Vadehavsområde. Gårdens store stråtag bliver båret af solide stolper og bjælker, som betød, at selv om al murværket blev skubbet bort af vandmasserne ved en stormflod, ville huset og stråtaget ikke styrte sammen.
De steder i landet, hvor der var nem adgang til tømmer, var bindingsværket kraftigt med brede og tykke egetræsbjælker, mens der på træfattige steder som f.eks. i Odsherred og på Sejerø blev bygget i det spinkle, såkaldte sidebåndsbindingsværk med så lidt træ som muligt – og ofte med træ, der drev i land som drivtømmer.
Højgården på Sejerø, som er opført i 1873, og som Realdania By & Byg for syv år siden købte og restaurerede, er en af meget få tilbageværende gårde med netop denne byggeskik med spinkelt sidebåndsbindingsværk.
”Det forhåndenværende søms princip” ses også på f.eks. Læsø, hvor øboerne tængede – som det hedder, når det er med tang - deres huse med de kolossale mængder af tang, der skyllede op på stranden. Kalines hus, der blev bygget i 1865 og købt og restaureret af Realdania By & Byg i 2010, er et typisk Læsø-tanghus.
Fra egnsbyggeskik til ensartede industriprodukter
Efterhånden som byggematerialer blev standardiseret i løbet af 1800-tallet, blev de gamle traditioner og skikke udkonkurreret. Maskinfremstillede mursten, præfabrikerede cementblokke og andre nye materialer strømmede ind over det ganske land sammen med moderne arkitekturidealer og nye byggemetoder.
Samfundet forandrede sig, de gamle skikke blev overflødige og de gamle gårde og landbrugsbygninger ligeså. I dag findes kun ganske få af de intakte, egnskarakteristiske bygninger, som engang prægede hver en afkrog af riget; nogle af dem er erhvervet og restaureret af Realdania By & Byg