To unikke familiehuse skabt af to verdensmænd

Den ene bliver født ind det kulturradikale københavner-miljø i 1894, omgivet af forfattere, kunstnere og bohemer. Den anden kommer til verden i 1902 og træder sine barnesko i et borgerligt københavnsk klunkehjem. Den ene prøver kræfter med en række frie studier og færdiggør aldrig sin uddannelse som arkitekt. Den anden går den slagne vej og dimitterer som 25-årig fra Kunstakademiets Arkitektskole.

Den ene er fra barnsben optændt af at opfinde og eksperimentere. Den anden drømmer om et liv som kunstmaler. Med tiden bliver de begge vidtberømte verdensmænd, og gennem hele livet skaber de hver især unikke mesterværker indenfor arkitektur, design og formgivning: Poul Henningsen og Arne Jacobsen.

På Verdensudstilling i Paris i 1925

I 1920’ernes københavnske kulturliv har de to unge mænd utvivlsomt haft kendskab til hinanden, men da deres veje for præcis 100 år siden krydses ved den parisiske Verdensudstilling for kunst, arkitektur og design, er der næppe mange, som kan forestille sig, hvilken vidtrækkende betydning de to herrer vil få for dansk arkitektur, design og formgivning – ej heller, selv om de begge rejser hjem fra den franske hovedstad med medaljer af henholdsvis sølv og guld.

Deres vej til Paris er kommet i stand på forskellig vis.

Arne Jacobsen er rejst dertil i selskab med sin læremester, arkitekten Kay Fisker, som har hyret den unge arkitektstuderende Jacobsen til sin tegnestue og inviterer ham med, da tegnestuen får til opgave at opføre Den Danske Pavillon på Verdensudstillingen. Med på udstillingen medbringer Arne Jacobsen et stoledesign, som han opnår en sølvmedalje for. 

Poul Henningsen, kendt som PH, er i Paris i kraft af det samarbejde, som han har indledt med lampefirmaet Louis Poulsen & Co. med henblik på et fremstød ved netop Verdensudstillingen. Fremstødet lykkes, og den i dag verdensberømte, blændfrie PH-lampe tildeles en guldmedalje. 

Resten er historie, og de mange mesterværker, som de hver især sidenhen skaber, har for længst indskrevet sig i verdens arkitektur- og designhistorie – også de huse, som de tegner og bygger til sig selv og deres familie. 

Arne Jacobsen er blot 27 år, da han i 1929 tegner sit eget hus i Charlottenlund, mens den provokerende PH allerede har gjort sig gevaldigt bemærket i mange kredse, da han i 1937 tegner sit eget hus i Gentofte.

PH’s eget hus i Gentofte

Helt i tråd med sine mange engagementer indenfor tidens kulturradikalisme og tanker om frisind skaber PH sit eget hus med et væld af provokerende elementer som f.eks. rødmalede jernvinduer, rå betonfacader og et tapet med nøgne damer.

Huset opføres i elleve niveauer på en stærkt skrånende grund i det fine Gentofte, og med sit valg af simple, industrielle byggematerialer som præfabrikerede betonblokke, tagpap og vinduer af jern malet med rød blymønje, får han sat huset i skærende kontrast til borgerskabets omkringliggende villaer med alskens pomp og pragt: En arkitektonisk lussing til borgerskab, fagfæller og samfund.

Med PH’s egne ord og set med datidens øjne udgjorde huset ”et af Gentoftes grimmeste huse” – også indvendig, hvor et erotisk tapet med nøgne damer pirkede til tidens pænhed. Ingen rum var finere end andre, og børn og voksne blandede sig med hinanden. På mange måder var huset på én og samme tid et opgør med traditioner, konventioner og pænhed og et varsel om nye måder at leve, bo og bygge på. 

I 1995 blev huset fredet og i 2014 købt af Realdania By & Byg. Efter en omfattende restaurering står huset igen som oprindeligt i form, farver og rum og er et levende udtryk for samfundskritikeren, lampemageren og revyforfatterens holdning til familieliv og byggekunst.

Arne Jacobsens eget hus i Charlottenlund

Anderledes strømlinet fremstår det hus, som Arne Jacobsens tegnede til sig selv og sin familie i 1929 i Charlottenlund.

Med sin kridhvide, skarpe og stringente fremtoning udgjorde huset en frontløber i dansk arkitekturhistorie, og det var samtidig den unge Jacobsens første eksempel på en bebyggelse med inspiration fra den internationale funktionalisme. 

Den markante funkisvilla med sin skarpskårne bygningskrop, flade tage og hvidmalede betonmure emmer af en næsten barnlig begejstring for fremtiden og alle de nye arkitektoniske vinde, som blæste ind over landet dengang, men samtidig rummer huset også elementer fra ’gamle dage’ og den borgerlige villa.

Dén brydningstid, som huset er opført i, afspejler sig også i konstruktion og byggematerialer. Det oprindelige hus fra 1929 med to etager og tagterrasse er i sin grundkonstruktion opført som traditionelt muret byggeri, mens tegnestuefløjen, der blev tilføjet i 1931, er opført som ren jernbetonkonstruktion.

Huset, der i dag står som et ikon for Jacobsens internationale periode, fungerede som hans hjem og arbejdsplads frem til 1943, hvor han flygtede til Sverige sammen med tusindvis af andre danske jøder. Bygningen blev fredet i 1987 og i 2005 købt og restaureret af Realdania By & Byg.