Entydigt resultat: Renovering er bedst for klimaet

Debatindlæg af Thomas Brogren, projektchef i Realdania, bragt i KTCs magasin Teknik & Miljø i oktober 2025.

Tvivlen melder sig hos mange – både i kommuner og hos politikere, hos bygningsejere og rådgivere: Skal man opføre nye bygninger eller renovere dem, man allerede har? Nu er der hjælp at hente: Hvis man vil være med til at mindske klimabelastningen, skal man vælge renovering. Det er konklusionen af det store projekt Klimadata for renovering. Det blev sat i gang af den filantropiske forening Realdania i 2023, og i slutningen af 2024 kunne de tilknyttede specialister inden for både teori og praksis præsentere deres konklusioner.

Og de har været savnet. For hidtil har både viden, metoder og regler primært været rettet mod nybyggeri og ikke mod renovering. Det er mange parter i både ind- og udland heldigvis i gang med at lave om på, og der er gennemført projekter og analyser, der viser de samme overordnede resultater som Klimadata for renovering. Men det nye er, at projektholdet nu har udviklet nogle metoder, der gør det muligt at foretage troværdige beregninger, så man kan sammenholde forskellige scenarier på et bedre grundlag end før. Nu kan man nemlig sammenligne klimapåvirkningen for nybyggeri med klimapåvirkningen for forskellige grader af renovering af en række bygningstyper af forskellig alder. På den måde kan man i dag træffe et mere kvalificeret valg mellem at renovere og bygge nyt – og mellem forskellige niveauer af renovering.

Den samlede livscyklus gælder

Der er ikke længere grund til at tvivle. For ser man på en bygnings klimapåvirkning i løbet af dens fulde levetid, står det klart, at renovering er mere klimavenligt end nybyggeri. Klimapåvirkningen begynder nemlig allerede, når råmaterialer til en bygning udvindes, forarbejdes og transporteres, og påvirkningen fortsætter, mens bygningen bliver opført og er i brug, og når den i sidste ende rives ned igen, hvor der bruges ressourcer på at bortskaffe eller genanvende byggematerialerne. En eksisterende bygning er jo bygget og tærer derfor ikke på ressourcerne, men hvis denne bygning rives ned for at opføre en ny, starter processen med den negative klimapåvirkning forfra med udvinding af råmaterialer, transport osv. for den nye bygning.

For at kende en bygnings samlede klimabelastning gennemføres en såkaldt LCA, livscyklusanalyse, over en periode på 50 år – den kaldes betragtningsperioden og er fastsat som standard, så projekter og analyser er sammenlignelige. Men mange ældre huse, materialer og bygningsdele kan holde meget længere, hvis de bliver vedligeholdt, og så ser regnestykket endnu bedre ud til fordel for renovering. 

Hertil kommer, at vores energiforsyning til opvarmning bliver mere og mere klimavenlig, og det udfordrer vores vanetænkning. Det er f.eks. ikke nok at spare på energiforbruget ved at isolere mere, man skal også overveje, hvordan man renoverer. Og for klimaet er det ikke nogen god løsning at rive et ældre hus ned og opføre et nyt, topisoleret hus, selv om der er mange, der tror det. Hvis man har et velisoleret hus, sparer man selvfølgelig energi til opvarmning. Men selv om nyopførte bygninger som regel har et lavere energiforbrug end eksisterende, er der til gengæld en større samlet klimapåvirkning fra de materialer og processer, der bruges på at rive en bygning ned og opføre en ny, end der er ved at renovere en eksisterende bygning, selv om den får et højere energiforbrug.

Projektets resultater er fuldstændig klare: Når man ser på en bygnings livscyklus, er renovering rent klimamæssigt bedst.

Alle renoveringsgrader er bedre end nedrivning og nybyg

Men hvordan ser det ud for forskellige typer af bygninger? Projektets parter har undersøgt både parcelhuse, rækkehuse og etagehuse. Disse bygningstyper er opdelt i to overordnede byggeperioder: traditionel (fra år 1930-1960) og moderne (fra år 1970-2000). Herudover er forskellige renoveringsgrader undersøgt: let, mellem og dyb samt den såkaldte baseline, hvor man ikke renoverer, men beholder bygningens eksisterende udgangspunkt. Renoveringsgradernes klimabelastning er sammenlignet med klimbelastningen fra nedrivning og nybyggeri, og beregningerne viser, at det for alle de undersøgte bygningstyper (parcelhus, rækkehus, etagehus) og for både traditionelle og moderne huse er klimamæssigt bedre med renovering end nedrivning og nybyggeri – og det gælder for alle renoveringsgraderne.

Ifølge projektet er der således ingen tvivl om, at man bør lade være med at rive bygninger ned for at erstatte dem med nye, men vælge renovering i stedet for – og det gælder endda også ved de lette renoveringsgrader, hvor enkelte bygningsdele som f.eks. vinduer eftergås og forbedres.

De undersøgte tre bygningstyper fordelt på to byggeperioder: traditionel og moderne.

Forskellig effekt

Nogle gange kan det altså være godt for klimaet at gøre meget lidt. Det er godt nyt for de fredede og bevaringsværdige bygninger, hvor bevaringsværdierne i mange tilfælde vil være svære at opretholde ved en dyb renovering.

Men selv om klimagevinsten gælder for alle renoveringsgrader, er der grund til at dykke lidt mere ned i resultaterne for at få den mest klimaeffektive renovering. F.eks. viser det sig, at nedrivning af traditionelle bygninger påvirker klimaet mere end nedrivning af moderne bygninger, fordi de indeholder meget træ, som bliver brændt af. Det vil sige, at det giver ekstra god mening at renovere de traditionelle bygninger frem for at rive dem ned, og her giver en dyb renovering størst klimamæssig gevinst. Til gengæld er den lette eller mellem renoveringsgrad bedre rent klimamæssigt for de moderne bygninger.

Resultater af LCA for hhv. parcelhus, rækkehus og etagehus. Selv om der er forskelle på klimapåvirkningen, når man sammenligner de forskellige renoveringsgrader, viser graferne tydeligt, at både baseline og alle renoveringsgrader er bedre rent klimamæssigt end nedrivning og nybyg.

Også bedst for bundlinjen

De fleste vil naturligt nok være interesseret i spørgsmålet: Hvad koster det? I en såkaldt LCC, Life Cycle Cost, beregnes en bygnings totaløkonomi, dvs. de samlede omkostninger gennem hele dens levetid. Det gælder dermed ikke kun omkostninger til opførelsen af bygningen, men også til f.eks. vedligeholdelse og energiforbrug. Projektet viser, at det gælder for alle renoveringsgraderne, at de totaløkonomisk er billigere end nedrivning og nybyggeri.
 
Men også her er der grund til at grave lidt dybere i resultaterne. F.eks. viser beregningerne, at omkostningerne for en dyb renovering er næsten de samme som for nybyg – til gængæld har den dybe renovering en lavere klimapåvirkning. Når man alene sammenligner effekten på klima og totaløkonomi, er en let renovering den bedste investering. 

Det vil sige, at det er godt for både klima og pengepung at bevare og renovere i stedet for at vælge nedrivning og nybyggeri.

Klar konklusion

Hvad enten man er direkte involveret i et byggeri som bygherre eller rådgiver, eller man skal vejlede borgere, forvaltninger og politikere i klimamæssige valg, behøver man ikke længere være i tvivl. Med baggrund i den viden og de data, som Klimadata for renovering har bidraget med, kan man nu udtale sig på et sikkert grundlag: Renovering er bedst for klimaet.