Realdania By & Byg kan nu markere endnu en milepæl i udviklingen af mere ressourceeffektivt byggeri
Seks måneder. Så lang tid tog det at bygge det fem etager høje boligbyggeri – og det er en markant reduktion i tidsforbrug på omkring 50 % sammenlignet med mere traditionelle byggeprocesser.
Opskriften på den effektive proces er god planlægning og maksimal brug af præfabrikerede moduler, som er fremstillet i et kontrolleret, industrielt miljø. Halvdelen af tiden blev brugt på at bygge modulerne på fabrikken, hvorefter modulerne blev samlet på byggepladsen på to dage. Den anden halvdel af tiden blev brugt på at installere forsyning, facade, altaner m.m.