Udviklingsbyggeriet MiniCO2 Etagehus TEGL

C02-udledningen fra byggematerialer udgør en væsentlig del af verdens og Danmarks samlede C02-udledning. Med udviklingsbyggeriet MiniCO2 Etagehus TEGL ønsker Realdania By & Byg at bidrage med øget viden om, hvordan det er muligt at bygge etagebyggeri i tegl til boligformål med mindst mulig CO2-udledning.

Teglhuset er en del af udviklingsbyggerierne 'MiniCO2 etagehusene', som Realdania By & Byg har igangsat i Kongensstræde i Fredericia, som bl.a. har fokus på de primære materialer, vi bygger med i Danmark. Ud over TEGL er et tilsvarende etagehus i TRÆ bygget og et i BETON er undervejs. 

Monomaterielt hus

Etagehuset opføres som et ”monomaterielt hus” – dvs. tegl benyttes som materiale i så mange af etagebyggeriets dele som muligt. Derudover bliver der udført transparente og fuldt omfattende levetidsberegninger, ligesom træ og tegl som materiale bliver vurderet ud fra en række kvalitetsparametre som for eksempel konstruktion, arkitektur, indeklima, fleksibilitet, tilgængelighed af ressourcer og byggetid.  

Nye løsninger indenfor tegl

Teglhuset skal desuden vise nye løsninger indenfor tegl. Det viser sig for eksempel i arbejdet tegl og ler på nye måder, brugen af statiske buer samt skærpede beregninger, så ”buffer”-materiale eventuelt kan reduceres. Da udviklingsbyggeriet handler om nybyggeri med nye materialer, er der ikke brugt genbrugstegl. 

Teglblokke

Et gennemgående materiale, som bruges i teglhuset, er teglblokke, som benyttes til opbygning af både bærende vægge og etagedæk. Teglblokkene er brændt ved en lavere temperatur end traditionelle mursten og har derfor et lavere indlejret CO2-aftryk. De valgte blokke er produceret i Tyskland, hvor teglblokkene er bredt anvendt. I Tyskland har man på linje med en række andre europæiske lande en brandklassifikation, der hedder 90 minutter for byggeri op til 8 etager. I Danmark mangler denne ’mellemkategori’; her går man direkte fra 60 til 120 minutter.

Derfor har de tyske teglblokke skullet igennem en supplerende brandtest hos DBI for at leve op til de særlige danske høje krav. Det skete i starten af 2024, og brandtesten godtgjorde, at de anvendte tyske teglblokke kan holde mindst dobbelt så længe, som de krævede 120 minutter, og dermed overholder de rigeligt de danske standarder.

Download rapporterne fra DBI-brandtesten af de tyske teglblokke

Ler i mange afskygninger

I teglhuset eksperimenterer vi med ler på både gulve og vægge. Hvor det er muligt, bruger vi leret ”som det er” - dvs. uden at brænde det, og derved spares store mængder energi.

I entreen opføres der en ikke-bærende væg i ubrændte lersten med en lyddæmpende funktion mellem elevatorskakten og boligen. Fordelene ved de ubrændte mursten er mange: De har et meget lavt CO2-aftryk, en fugtregulerende overflade, er akustikdæmpende og har en stor termisk masse. Det bidrager til et stabilt indeklima, fordi stenene langsomt optager og afgiver både fugt og varme. Vi har tidligere haft gode erfaringer med ubrændte lersten og deres positive indeklimaegenskaber fra projektet Sunde Boliger i Holstebro (i NOTECH-huset).

På indersiden af klimaskærmen pudses teglblokkene med lerpuds for at sikre blokkenes tæthed. Lerpudsen indeholder hverken cement eller kalk og har derfor et meget lavt CO2-aftryk. Derimod indbygges ’bindere’ i leret i form af kortsnittet halm. På nogle af de indre vægge står teglblokmurene blanke og synlige for at tilføre rummet taktilitet og atmosfære.

Endelig udfolder vi også  lerets muligheder på gulvene. I hele stueetagens lille bolig, i de store lejligheders entréer og på alle reposer foran boligerne,  er der udlagt stampede, slebne og voksede lergulve. Leret er stabiliseret med kalk og har et ekstremt lavt CO2-aftryk. Det er udlagt og slebet og er blevet stenhårdt. At bruge lergulve i udlejningsboliger kan for nogle opfattes som et eksperiment med risiko for slid og vedligehold. Omvendt er gulvene nemme og omkostningslave at udbedre, og vores forhåbning er, at de vil vise sig både stærke og robuste i praksis.

Materialer sammenlignes

De tre materialehuse TRÆ, TEGL og BETON skal vurderes i forhold til hinanden via et fælles forsøgsdesign, der gør det muligt med C02-brillen på at teste materialernes styrker og svarheder i forhold til hinanden. Byggerierne evalueres - dels samlet, dels sektionsvist i forhold til tag, primære og sekundære bygningsdele, elevatorskakt, fundament m.v. 

Etagehusene opføres med helt samme rammevilkår og samme forsøgsdesign for at sikre så få variabler som muligt – bortset fra byggematerialet.  Målet er ikke at finde en ”vinder”, men at udfolde de styrker og svagheder, hvert materiale fremviser, så vi på sigt kan anvende hvert materiale optimalt – også set i en klimakontekst.

De seks etageejendomme i projektet er alle i 5 etager med 4 boliger på i alt ca. 600 brutto etagekvadratmetre. Byggerierne opføres indenfor et normalt anlægsbudget og med samme budget. Derudover skal de opnå en DGNB Guld certificering for at sikre en holistisk bæredygtighedsambition.  Ud over at kunne sammenligne de tre materialehuse indbyrdes, vil det også være muligt at sammenligne de seks forsøgsbyggerier på tværs.

Samarbejde på tværs af byggesektoren

Realdania By & Byg er bygherre for MinICO2 Etagehus TEGL, som er realiseret et bredt sammensat projektteam af Tegnestuen LOKAL og WSP Danmark A/S samt Morris+Company (UK) i designfasen.

Hertil kommer et større antal fagentreprenører. TH Gruppen har været byggeleder. Med reference til det særlige tema, tegl og ler, kan fremhæves Bo Michelsen, som har løst mureropgaverne, samt Én jord og Traditionsbyg, som har stået for hhv. lergulve og det store pudsarbejde ude og inde.

Videndeling og showcases

MiniCO2 Etagehus TEGL har hentet viden fra forskningsmiljøer, byggebranchen, rådgivere og entreprenører ud fra en målsætning om at minimere CO2-aftrykket i nybyggeri og gøre byggeprocesserne mere effektive.

Erfaringerne og de nye løsninger stilles til rådighed for alle interesserede, så de nemt kan bruges i andre byggerier.

Når alle erfaringer og resultater er samlet sammen, udgives en publikationen om byggeriet - forventeligt i foråret 2027.

Byggeriet bliver indviet den 11. november 2026 ved et åbent hus-arrangement.