Et nyt liv venter Tersløsegårds gamle tegltag

Tersløsegård skal have et nyt tag

Livet for en tagsten byder oftest bare på en enkelt op- og en enkelt nedtur; når stenen bliver lagt op og siden taget ned af et tag og kasseret. Men for tagstenene på herregården Tersløsegård har der sneget sig en lille ekstra rutsjebanetur ind i teglstenenes så adstadige livscyklus.

Tersløsegård ved Dianalund er under restaurering. Den barokke herregård er opført i 1739 og var engang sommerbolig for Ludvig Holberg. I 2025 købte Realdania By & Byg ejendommen og har nu sat gang i en omfattende restaurering. Som et led i dette arbejde skal tagets 1.000 m2 teglsten udskiftes.

Stenene skal ned, men de fejler ikke noget

Det paradoksale ved tagomlægningen er, at de røde tegl på Tersløsegård ikke fejler noget.

”Stenene er 50 år gamle, men de er i en god tilstand. Der er meget godstykkelse tilbage. Når et tag har ligget længe, og vandet er løbet ned over stenene gennem mange år, bliver teglstenene slidte. Det forringer godstykkelsen. Men der er næsten ingen tegn på slid og ingen porøs overflade på de sten, som vi tager ned på Tersløsegård. De er for gode til at smide ud”, siger Anna Grønvaldt Rønsov.

Der er to årsager til, at taget på Tersløsegård alligevel bliver lagt om. Den ene årsag er, at hele ejendommen skal have et nyt varmesystem. Det gælder både i de fire lejligheder i gårdens to længer samt hovedbygningen, som aldrig har haft andre varmekilder end et par kakkelovne.

Tersløsegård blev fredet allerede i 1918. For at værne om det historiske miljø skal alle nye varmerør trækkes i skunken på loftet under taget. Og dette arbejde kræver, at en stor del af stenene skal tages ned.

Den anden årsag til, at taget skal udskiftes, er, at teglstenene er lagt med et meget lille overlap. Dette skyldtes formentlig, at man ønskede at få det store puslespil til at gå op, så der ikke skulle lægges nogle halve sten, for at dække tagfladen. Det meget lille overlap har dog ført til, at der kan trænge vand ind.

En sidste medvirkende faktor til at lægge taget om handler om æstetik. De nuværende tagsten er lagt på taget i 1970’erne. Og den teglsten, man dengang valgte, harmonerer ikke med husets alder og karakter.

”Tagfladen på Tersløsegård er meget markant, og vi ønsker, at den skal stå mere præcis og tydelig. Når taget alligevel skal ned, giver det anledning til at vælge en teglsten, som fremhæver husets arkitektur bedre”, siger Anna Grønvaldt Rønsov.

Teglstenene skal genbruges i Viborg

Restaureringen af Tersløsegård sker samtidig med, at Realdania By & Byg restaurerer en anden barokejendom i samlingen, Friedenreichs Palæ i Viborg.

Tagstenene på Friedenreichs Palæ er i modsætning til stenene på Tersløsegård helt slidt ned og uden den nødvendige godstykkelse og hårdhed, som det danske klima kræver.

Til gengæld er tagfladen på det barokke palæ midt i Viborg langt mindre iøjnefaldende end på den fritliggende gård i Tersløse. Tagfladen på Friedenreichs Palæ er desuden mindre.

Og derfor giver det mening at genanvende tagstenene fra Tersløsegård på Friedenreichs Palæ. Selv om enkelte sten skulle gå til i processen, vil der være nok sten til at dække behovet.

Tagomlægningen er en praktisk erfaring i genbrug

Når stenene på Tersløsegård er taget ned og transporteret væk, skal de i et depot, indtil de om ca. et år skal findes frem igen og lægges på taget af Friedenreichs Palæ.

Som ejer af begge bygninger har Realdania By & Byg og Anna Grønvaldt Rønsov en helt særlig mulighed for at kunne systematisere og kontrollere processen omkring det at genbruge tegl fra start til slut.

”Det særlige ved dette projekt er, at vi har mulighed for at blive klogere på hele processen og opnå praktisk erfaring med alle led i kæden. Hvordan pakker vi bedst stenene til transport? Hvor meget skal de renses? Hvor mange kan vi lægge oven på hinanden? Vi ejer begge projekter og skal tage højde og ansvar for både nedtagningen og genoplægningen. Gør vi noget forkert, så hænger vi selv på den”, siger Anna Grønvaldt Rønsov.

Lægterne skal til Frilandsmuseet

Processen med at genbruge taget fra Tersløsegård på Friedenreichs Palæ giver mulighed for at dokumentere processen omkring genbrug af tegl. Det gælder såvel de økonomiske aspekter ved processen, men især også de CO2-mæssige aspekter.

Et tegltag er en tung post i et CO2-regnskab, både når der skal produceres et nyt, og når et gammelt skal kasseres.

Som et led i restaureringen af begge bygninger dokumenterer Realdania By & Byg alt forbrug for at kunne udføre en livscyklusvurdering af projektet. Livscyklusvurderingen skal give et billede af, hvad det har kostet i CO2 at gennemføre restaureringen.

”Det bliver interessant at få konkret data på og dokumentation for, hvad det koster at genbruge et tegltag. Når vi bliver klogere, kan vi tage en snak om, hvornår det giver, og hvornår det ikke giver mening at bevare et godt tag. Men i sidste ende handler det om holdning, og om at bruge det, vi har, frem for at smide væk og købe nyt.”, siger Anna Grønvaldt Rønsov.

Når teglstenene på Tersløsegård er fjernet, skal lægterne udskiftes med nye. Restlevetiden på lægterne er for kort til, at det giver mening at lægge et nyt tag med en meget lang levetid på dem. Men også disse bliver genanvendt.

”De lægter, vi tager ned, bliver ikke smidt ud. Lægterne skal genanvendes på Frilandsmuseet, hvor de skal bruges til en forhindringsbane til børn. Lægterne har en flot patina, så de passer ind i det miljø, hvor de skal bruges.”, siger Jeppe Kent fra Byg & Bevaring ApS.