Menu

Disse dygtige håndværkere er valgt til Nyborg Slot-projektet

31. august 2026

Endnu en vigtig milepæl er nået i restaureringen og udviklingen af Nyborg Slot.

Nu er entreprenørerne fundet til næste etape af restaureringen og udviklingen af Nyborg Slot. Til efteråret går de for alvor i gang med det store projekt, der forventes klar i 2028.

Endnu en vigtig milepæl er nået i restaureringen og udviklingen af Nyborg Slot. Udbudsfasen for de entrepriser, der blev sendt i udbud i begyndelsen af året, er nu afsluttet, og entreprenørerne til projektets mange bygge- og anlægsarbejder er nu udpeget. Dermed er man klar til, at de første byggeaktiviteter snart kan gå i gang.

Nu skal der gang i opførelsen af en ny museumsbygning, etableringen af en ny slotsbro og ringmur samt landskabsarbejder på Slotsholmen. Når projektet står færdigt, får besøgende nye muligheder for at opleve et af Danmarks vigtigste middelalderlige magtcentre og den historie, der knytter sig til stedet.

For at matche projektets ambition om høj kvalitet har byggeopgaven været opdelt i en lang række fagentrepriser

"Nyborg Slot er et helt særligt projekt, hvor restaurering, nybyggeri og moderne teknik skal gå hånd i hånd. Vi har valgt at opdele projektet i mange entrepriser, så vi kunne skabe de bedst mulige forudsætninger for at få stærke håndværksmæssige kompetencer i spil. Den kvalitet og faglighed bliver afgørende, når vi skal arbejde med et stykke vigtig Danmarkshistorie," siger Thomas Brogren, projektchef i Realdania.

Projektet gennemføres i et samarbejde mellem Kulturministeriet, Slots- og Kulturstyrelsen, Nyborg Kommune, Østfyns Museer, A.P. Møller Fonden og Realdania.

Digital rundvisning

Realdania arrangerede i forsommeren en digital rundvisning i den gamle del af Nyborg Slot, som allerede er blevet restaureret. Rundvisningen er nu tilgængelig for alle.

Den digitale live-rundvisning på Nyborg Slot var et tilbud til Realdanias medlemmer. 

Meld dig ind i Realdania og få adgang til lignende arrangementer.

Fakta: Tildelingen af de 20 entrepriser

Entreprise

Entreprenør

Byggeplads

Sitehub

Rådhus

EMR Murer og Entreprenør

Murer B - nybyggeri

EMR Murer og Entreprenør

Stål

Ellinge Smedie A/S

Tømrer

Guldfeldt Nielsen A/S

Snedker

Guldfeldt Nielsen A/S

Gulv

M2 Gulve

Maler

EMR Murer og Entreprenør

Tag

EMR Murer og Entreprenør

Blik

Andersen & Heegaard A/S

VVS

Andersen & Heegaard A/S

Ventilation

JS Ventilation A/S

El

Linde El A/S

CTS

Fyns Energiteknik

Elevator

Schindler

Lift

PD Elevator A/S

Landskab

Egelund

Køkken

Brønnum

Inventar

Guldfeldt Nielsen A/S

Relaterede projekter