Menu

Fra mejeri til cirkusfabrik

Drømmer man om at svinge sig i trapezen eller gå på line med sin familie, så er Cirkusfabrikken i Roslev et oplagt frirum at gøre det i. Her forenes det historiske perspektiv med det højtflyvende, legende element. Stedet var oprindeligt mejeri som har haft stor betydning for lokalområdet.
Det er derfor på alle måder en innovativ tanke, at lave cirkusskole, cirkuslejr og cirkusfabrik her, der fungerer som et fristed for børn i alle aldre. Det er cirkusentusiaster, der har skabt stedet, som tiltrækker mange af lokalområdets børn og unge.

Lokalt og internationalt

Mange børn i området bruger Cirkusfabrikken som et alternativ til forsamlingshuset og idrætsforeningerne. Men også cirkusglade børn i alle aldre fra resten af landet finder vej til de gamle mejeribygninger.

Ud over kontor og mødelokale er der træningssale, værksteder og muligheder for overnatning. Det er Fonden Cirkusfabrikken, der står bag projektet, og de artistiske undervisere kommer fra bl.a. Chile, Kenya, Argentina og Frankrig.

Turen går til Realdania

Politiken har udgivet Turen går til Realdania. Her kan du bl.a. læse om dette projekt og gå på opdagelse i andre spændende projekter over hele landet.

Projektfakta

Beliggenhed
Skivevej 84-90, 7870 Roslev, Skive
Projektperiode
2014 - 2015
Støttebeløb
600.000 kr.

Billeder

1/10