Løkken Moleleje sigter mod at være et rekreativt og blåt samlingspunkt for byen, hvor en bred vifte af brugere – fra unge surfere og eventyrlystne outdoor-entusiaster til badegæster og kystfiskere – kan mødes. Denne mangfoldighed kræver nye og forbedrede faciliteter, der kan imødekomme de forskellige behov og skabe et rummeligt og inkluderende miljø.
De Maritime Huse kommer til at rumme offentlige faciliteter, herunder café, omklædning, bad og toiletter, med adgang for alle strandens brugere og besøgende. Husene skal understøtte både kystfiskeri, turisme og foreningsaktiviteter med tilknytning til havet og stranden. Derudover vil der blive tilbudt sæsontilpassede aktiviteter i molelejet året rundt.
De Maritime Huse opføres af Hjørring Kommune og Foreningen Løkken Moleleje. Projektet støttes som en del af initiativet Vestkysten viser Vejen, som har til formål at løfte flere af de centrale kystbyer og attraktioner langs den danske vestkyst, til gavn for både beboere og besøgende. Dette initiativ søger at fremme bæredygtig udvikling, der bevarer kystens unikke karakter og samtidig understøtter lokalsamfundet og turismen.
Et levende samlingspunkt
De Maritime Huse består af to bygninger, som opføres på henholdsvis nord- og sydsiden af Sdr. Strandvej. Byggeriet er tegnet af Arkitektfirmaet Hovaldt og er designet til at smelte sammen med naturens linjer og former i landskabet, hvilket skaber en naturlig overgang mellem by og strand. Husene er opført med fokus på robusthed i både arkitektur og materialer, så de kan modstå det hårde miljø tæt på havet. Over tid vil sandet fra klitterne dække husenes tage, hvilket giver bygningerne en organisk og inviterende fremtoning, der åbner sig mod molelejets liv og aktiviteter.De Maritime Huse kommer til at rumme offentlige faciliteter, herunder café, omklædning, bad og toiletter, med adgang for alle strandens brugere og besøgende. Husene skal understøtte både kystfiskeri, turisme og foreningsaktiviteter med tilknytning til havet og stranden. Derudover vil der blive tilbudt sæsontilpassede aktiviteter i molelejet året rundt.
Lokale ildsjæle
En gruppe af lokale ildsjæle og erhvervsdrivende i Løkken har stiftet Foreningen Løkken Moleleje. Foreningens formål er at varetage almenvellets interesser ved Løkken Moleleje, bevare kystfiskeriet i Løkken og gøre Løkken Strand til et fremtidigt omdrejningspunkt og mødested for aktiviteter knyttet til hav og strand til glæde for alle strandens brugere.De Maritime Huse opføres af Hjørring Kommune og Foreningen Løkken Moleleje. Projektet støttes som en del af initiativet Vestkysten viser Vejen, som har til formål at løfte flere af de centrale kystbyer og attraktioner langs den danske vestkyst, til gavn for både beboere og besøgende. Dette initiativ søger at fremme bæredygtig udvikling, der bevarer kystens unikke karakter og samtidig understøtter lokalsamfundet og turismen.