x

En gruppe ildsjæle gik sammen 

Oprindeligt var det store danmarkskort fræset ned i den sorte asfaltbelægning på Herfølge Skole fra skolen blev bygget i 1954 og frem til midt i 80’erne, hvor kortet var slidt op. I flere årtier stod Herfølge skoles skolegård uden et danmarkskort, indtil en gruppe ildsjæle gik sammen. 

En gruppe gamle elever, som kender danmarkskortet som det fandtes dengang, gik sammen om at genskabe et unikt stykke arkitektur og kultur i Herfølge, som kan bruges af mange mennesker i de næste mange år.

Danmarkskortet er placeret i skolegården på Herfølge Skole, hvor det tidligere lå, ud fra tegninger, fotos og erindringer. Kortet måler ca. 30 x 30 m. Og landkortets konturer er fræset ned i den eksisterende sorte asfaltbelægning, og selve kortet er udført i hvid asfalt. De danske købstæder er markeret med runde, røde asfaltbrikker.

En del af Underværker-kampagnen

Projektet blev støttet gennem vores kampagne Underværker, der hjælper ildsjæle med at gøre deres projektdrømme i det byggede miljø til virkelighed.

Kampagnen Underværker