Menu

En bymidte under pres 

Bymidten i Frederiksværk er de seneste år ikke blevet brugt nær så meget, som man kunne ønske. Det har resulteret i et butiksliv under pres. Derfor søgte Halsnæs Kommune i 2019 støtte gennem Realdanias kampagne Hovedbyer på Forkant til at realisere et nyt byrum mellem gågaden, Gjethuset og Arresø kanal, der skulle skabe nyt liv i bymidten. 

Et nyt byrum med afsæt i byens industrihistorie

Frederiksværk har en særlig historie om vandkraft og industri. Derfor har man skabt et byrum, der knytter sig til kanalen og fremhæver byens historie. I det nye byrum kan borgere og besøgende gøre ophold, mødes og lege. Der er også skabt mulighed for formidling af byens industrihistorie, med nye broer, amfi og en ny plads. Derudover er det anlæg, der henter kølevand fra kanalen, blevet forskønnet.

Projektfakta

Beliggenhed
Frederiksværk
Projektperiode
2019 - 2024
Støttebeløb
9,7

Nyheder

Se alle

15. april 2019

Pressemeddelelser

Seks hovedbyer får støtte til at styrke bymidten

Seks byer får nu støtte til at realisere projekter, der kan skabe fornyet liv og positiv udvikling – til gavn for dem, der bor der, og oplandet omkring. Det er anden og sidste runde i Realdanias indsats Hovedbyer på forkant, hvor foreningen sætter fokus på hovedbyernes bymidte.

25. oktober 2018

Pressemeddelelser

Mere støtte til at styrke hovedbyernes bymidter

Nu kan kommuner i landets yderområder igen søge om støtte til projekter, som kan styrke aktivitet og liv i hovedbyernes bymidter. Det er anden runde i Realdanias kampagne ’Hovedbyer på Forkant’, hvor foreningen sætter fokus på hovedbyens bymidte og spørgsmålet om, hvordan man sikrer liv og positiv udvikling i byen til gavn for dem, der bor der, og oplandet omkring.

12. april 2018

Pressemeddelelser

11 hovedbyer får støtte til udvikling

Mange af yderområdernes større byer oplever i disse år voksende indbyggertal. Derfor satser flere kommuner på at styrke deres hovedbyer og primært bymidterne. Realdania giver nu 11 kommuner i yderområderne støtte til denne indsats efter første ansøgningsrunde i kampagnen Hovedbyer på forkant.

25. oktober 2017

Pressemeddelelser

Hovedbyer kan blive dynamoer i yderområderne

Mange af yderområdernes større byer oplever i disse år, at indbyggertallet vokser, og en del kommuner har derfor fokus på at styrke deres hovedbyer som en motor for udvikling. Realdania vil med 73 mio. kr. over de kommende år og i samarbejde med en række kommuner bidrage til udvikling af hovedbyerne.