x

Tilholdssted for modstandsbevægelsen Hvidstengruppen 

Den hvidmalede kro mellem Randers og Mariager har været kongeligt privilegeret kro siden 1634, som også var året hvor kroen blev opført. At være kongeligt privilegeret kro var noget man ansøgte om, og noget kongen bevilligede for at sikre sig, at de rejsende kunne få en seng at sove i og et billigt, men solidt måltid mad. I 1934 arvede Marius Fiil kroen fra sin far, og det er fra den tid, kroen har bevaret sit udtryk som landevejskro med antikke bondemøbler. Under 2. Verdenskrig blev Hvidsten Kro involveret i at organisere modtagelsen af faldskærmsfolk, sabotagedele og våben, og kroen blev et mødested for det kendte modstandsgruppe Hvidstengruppen. 

Hvidsten Kro er i dag fredet. Vi fandt fandt en bevaring af Hvidsten Kro af væsentlig betydning for vores historiske arv og støttede derfor en restaurering med 650.000 kr. så også nuværende og fremtidige generationer kan opleve historien og få et måltid mad på kroen.