Undersøgelser viser igen og igen, at danskerne er optimistiske, trygge og glade for tilværelsen. Og så bryder vi med en international tendens til, at de mest tilfredse mennesker lever i byerne. Målinger fra både Danmarks Statistik og Gallup viser nemlig, at livskvaliteten i Danmark er højest på landet.
Måler man på andre faktorer end livskvalitet, ser billedet af yderområderne anderledes ud. F.eks. viser Social- og Indenrigsministeriets socioøkonomiske indikatorer, at der i yderkommunerne er store udfordringer.
Læs mere om tendenserne vedrørende livskvalitet og socioøkonomi i yderområder og landdistrikter:
To tendenser i yderområder og landdistrikter
Forskningspointer samlet i bog
I bogen 'Livskvalitet på landet - mennesker, steder og fællesskaber' har vi samlet resultaterne fra forskningsprojektet. Bogen udkom i november 2023 og formidler forskningen i en forkortet version og supplerer det videnskabelige blik med skønlitterære, kunstneriske og personlige bidrag for at give andre perspektiver på de oplevelser, følelser og erfaringer, der er forbundet med at bo på landet. Find bogen her:
'Livskvalitet på landet - mennesker, steder og fællesskaber'
Om forskningsprojektet
Det er forskere fra henholdsvis Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Københavns Universitet, der er med i projektet, som blev sat i gang i 2018.
Forskerne har arbejdet i fire forskellige delprojekter med hver deres metodiske tilgang. Livskvaliteten i yderområderne og landdistrikterne er på den måde blevet belyst fra flere vinkler.
De fire delprojekter er:
I dette delprojekt er forskerne gået tæt på hverdagslivet på landet ved at forsøge at afklare, hvad livskvalitet er, når man bor på landet, og hvordan livskvalitet er en del af hverdagen. Hvordan kobler begrebet sig fx til fællesskaber, traditioner, stedsidentitet, lokale mødesteder, natur og afstande?
Der er arbejdet ud fra en eksplorativ tilgang og med etnografiske metoder til dataindsamling. I 2019 tog forskerne rundt til fem udvalgte områder i Danmark, for at tale med borgere, fotodokumentere mm. Forskerne modtog bl.a. fotos fra borgere i de fem udvalgte områder - fotos af, hvad de mener, viser livskvalitet er for dem, og som blev til denne postkortbog.
De fem udvalgte områder:
- Lemvig-Struer (Thyholm + Trans-Ferring-Fjaltring)
- Norddjurs (Udby-Estruplund-Voer-Holbæk)
- Faaborg-Midtfyn (Lyø + Avernakø)
- a. Vordingborg (Jungshoved + Borre-Magleby)
b. Odsherred (Egebjerg) - Bornholm (Svaneke-Østermarie-Ibsker-Poulsker-Pedersker-Bodilsker)
Leder af delprojektet er Lektor ph.D. Pia Heike Johansen, Center for Landdistriktsforskning, Syddansk Universitet. Ved spørgsmål til projektet kan hun kontaktes på Livskvalitet@sam.sdu.dk eller piaj@sam.sdu.dk
Konklusioner: Rytme, tilhørsforhold og nærhed til madvarer spiller en rolle
Empirien har påvist, at særligt tre bestemte ting påvirker livskvaliteten i hverdagslivet. I sin forskning har Pia Heike Johansen kunnet fastslå, at begrebet ”rytme” spiller en rolle. Selvom respondenterne ikke selv bruger det ord, så er det ifølge Johansen tydeligt, at eksempelvis oplevelsen af årstidernes skiften har en positiv effekt. Skiftet fra én sæson til den næste er alt andet lige tydeligst i naturrige og mindre bebyggede områder. Men rytme dækker også over ting som lys og mørke – for på landet er aftenerne mørkere, stjernehimlen klarere, og fuldmånen giver landskabet et kraftigere skær. Det handler om den natur, som omgiver folk på landet og som ikke ”forstyrres” af eksempelvis gadelygter.
Pia Heike Johansens forskning i hverdagslivsrytmer har også vist, at det opleves som livskvalitet, når man overvældes og fascineres af vejret og naturen og griber den ufrivillige pause, der dermed opstår. Den mørke nat på landet er med til at øge livskvaliteten, fordi det skærper opmærksomheden på og glæden ved stilheden.
Men rytme er flere ting end naturens cyklusser. Den handler også om landboernes accept af, at vind og vejr har betydning for ens aktiviteter og planer, at der ER langt til købmanden, og at man i det hele taget ikke bekymrer sig om de ting, man alligevel ikke kan gøre noget ved. Derudover tyder det på, at opfattelsen af tid og afstande simpelthen er forskellig fra by til land.
”Det er ikke fordi, børnefamilier på landet har mindre travlt end i byområder, men snarere et udtryk for en mentalitet, der præger folk, der bor på landet,” siger Pia Heike Johansen.
Sociale fællesskaber med afsæt i stedet
En anden konklusion i delprojektet er, at sociale fællesskaber i landområder ofte er kendetegnet ved relativ stor forskellighed. Det bidrager positivt til landboernes opfattede livskvalitet at indgå i fællesskaber med mennesker, hvis fællestræk primært er stedet, hvor de bor og hører til. Ifølge Pia Heike Johansen er fællesskaber i landområder generelt mindre homogene og i høj grad præget af folks forskelligheder. Her sætter man pris på det, man har – det gælder også de mennesker, man indgår i sociale relationer med. Fællesskaberen er stedet og tilhørsforholdet.
En tredje medvirkende årsag til høj livskvalitet blandt respondenterne i undersøgelsen er nærheden til lokale fødevarer. Det har simpelthen en værdi i sig selv at vide, hvor i lokalområdet ens mad stammer fra. ”Det er for mange af dem, der bor på landet en livskvalitet, at man – som en helt integreret del af hverdagen – kan dyrke sine egne grøntsager, hente æg fra havehønsene, klappe lammene, som snart skal slagtes, tage ud og fiske og samle bær. Gerne sammen med børn og børnebørn,” slutter Pia Heike Johansen.
I dette delprojekt undersøges det, hvilken betydning civilsamfundet – med særlig fokus på det organiserede civilsamfund og dets fysiske mødesteder – har for borgernes oplevede livskvalitet.
Hypotesen er, at et stærkt civilsamfund fremmer den oplevede livskvalitet. Undersøgelsen består af to dele. En kvalitativ del og en kvantitativ del, som er delvist overlappende. Det kvalitative studie gennemføres i flere lokalområder. Lokalområderne vil ligge i de kommuner /landsdele, som behandles i den kvantitative undersøgelse.
Leder: Adjunkt, Ph.d. Evald Bundgaard Iversen, Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet
Delprojektet undersøger, primært på basis af Danmarks Statistiks livskvalitetsmålinger, hvordan livskvaliteten varierer mellem forskellige dele af landet, og hvad der kan forklare disse forskelle. Herunder naturligvis som et hovedspørgsmål, om livskvaliteten er højere i land- og yderkommuner end i bycentrene – og hvorfor / under hvilke betingelser.
Der bygges i særdeleshed på multilevel-analyse, der kan isolere effekten af lokalsamfundsfaktorer, fordi individ-faktorer holdes konstant. Det, der bliver tilbage af forskel, når der er taget højde for befolkningssammensætningen, er den ”ægte” eller ”rensede” effekt af lokalsamfundsfaktorer. Derefter undersøges, hvilke lokalsamfundsfaktorer der påvirker borgernes livskvalitet. Her vil vi inddrage tilgængelige oplysninger på kommuneniveau – dels oplysninger, der er tilgængelige i Danmarks Statistiks databaser, dels data, der kan tilvejebringes af de øvrige delprojekter. Det kan dreje sig om stedbundne kvaliteter og lokale fællesskaber og aktiviteter, mødesteder, landskaber og det byggede miljø.
Delprojektet ledes af professor Jørgen Goul Andersen, Center for Forskning i Regional Dynamik og Ulighed, Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet.
Delprojekt fire undersøger innovationer i det byggede miljø i yderområder og landdistrikter for at skabe ny viden om relationer mellem livskvalitet og det byggede miljø.
I de seneste år er der udført mange fysiske udviklingsprojekter for at skabe bedre rammer omkring livet på landet for fastboende og besøgende. Der er blevet skabt nye mødesteder og rum til rekreative aktiviteter, nye stier giver adgang til landskabet og skaber nye forbindelser landsbyer imellem. Mange af disse projekter arbejder med udvikling af stedbundne potentialer såsom natur og landskab, bygningskultur og kulturarv.
I dette delprojekt bliver der lavet casestudier af flere af de fysiske projekter som har haft til formål at forbedre rammerne omkring livet på landet. Fokus ligger på at undersøge, om og hvordan projekternes fysiske udformning fremmer nye rammer for fællesskaber og hvilken rolle stedbundne potentialer spiller i deres udvikling og udformning. Fokus rettes mod formelle og uformelle mødesteder, nye fysiske og mentale forbindelser, natur og landskab, bygningskultur og kulturarv.
Forskningsleder er Lektor Anne Tietjen, Sektion for Landskabsarkitektur & Planlægning, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.
Resultater i international akademisk publikation
Forskernes resultater fra Danmark indgår i en international akademisk publikation, som samler lignende forskning fra andre dele af verden. Publikationen hedder Rural quality of life og udkom i 2023 på Manchester University Press. Den kan læses her:
Rural quality of life
Fra forskning til forbedret livskvalitet
Livskvalitet er kernestof for Realdania. Derfor har vi støttet forskningsprojektet, der er det første af sin art herhjemme.
Forskningsprojektet giver os en bedre forståelse af, hvorfor danskerne i yderområderne har en højere livskvalitet end i resten af landet, og vi kan bruge den viden til at forbedre livskvaliteten for alle danskere – både i byen og på landet.
Forskerne
Lektor Pia Heike Johansen Center for Landdistriktsforskning, Syddansk Universitet. |
||
|
||
Adjunkt Evald Bundgaard Iversen Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund ved Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet.
|
||
|
||
Professor Jørgen Goul Andersen Center for Forskning i Regional Dynamik og Ulighed, Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet. |
||
|
||
Lektor Anne Tietjen Sektion for Landskabsarkitektur & Planlægning, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet. |
||