Menu

Fra fabrik til fællesskab

Fra midten af 1800-tallet og frem til årtusindeskiftet var Maltfabrikken i Ebeltoft en stolt produktionsvirksomhed og en vigtig arbejdsplads i byen. De monumentale røde fabriksbygninger vidner om et industrieventyr i en dansk købstad med eksport til landets bryggerier, Europa og sågar helt til Sydamerika.

Fra Maltfabrikkens storhedstid og frem mod i dag er de industrielle aktiviteter aftaget og siden lukningen i 1998 har den gamle maltfabrik stået tom og forfaldet. En gruppe ildsjæle reddede den gamle fabrik fra nedrivning, så den historiske bygning kunne genopstå, bevare kulturarven og få nyt liv.

Nyt liv i de gamle industribygninger

I 2020 blev Maltfabrikken renoveret så bygningen igen kunne være midtpunktet i Ebeltofts historiske bykerne. Maltfabrikken er på en gang stedet med de mange faciliteter, men samtidigt et netværk, en dynamo og en formidler af aktiviteter og arrangementer. Stedets mange nye faciliteter inkluderer kulturhus, bibliotek, museum, ungekulturmiljø, Artists-in-Residence, klynge af kreative erhvervsdrivende, mikrobryggeri og meget mere.

Byens samlingspunkt

Maltfabrikken er et samlingspunkt i byen, hvor borgere og turister, kan deltage i de mange aktiviteter og arrangementer, som stedet byder på. Samtidig binder det midtbyens gamle købstadsmiljø bedre sammen med havnefronten. 

Ambitiøst projekt til 165 mio. kr.

De 165 mio. kroner det har kostet at gennemrenovere og videreudvikle Maltfabrikken kommer, foruden Syddjurs Kommunens 35 mio. kr. store investering, fra mange bidragydere – fra private donationer og salg af folkeaktier, til en række fonde med Realdania og A.P. Møller Fonden i spidsen med hhv. 44 og 29 mio. kroner.

Bygherren, som består af Syddjurs Kommune og Fonden Den ny Maltfabrik, har gennemført en arkitektkonkurrence, som Praksis Arkitekter og Kristine Jensens Tegnestue har vundet.

Stedets historie

Den oprindelige maltfabrik blev grundlagt af købmand Søren Buchtrup Lundberg i 1861 og siden videreført som S.B. Lundbergs Maltfabrik af flere generationer af Lundberg familien. Fra 1986 – 1998 var Maltfabrikken ejet af revisor Bent Fredberg. Helt frem til lukningen i 1998 blev der produceret malt på fabrikken.

Projektfakta

Beliggenhed
Maltvej 4-12, 8400 Ebeltoft
Projektperiode
2015 - 2020
Støttebeløb
44 mio. kr.

Billeder

1/12

Podcast

Skru op for Realdania Podcast og hør mere om Maltfabrikken i Ebeltoft. Vi møder en ildsjæl af en direktør, en arkitekt og lederen af arkitektskolens institut for bygningskultur og kunst og får tre forskellige perspektiver på, hvordan og hvorfor vi skal bygge på fortiden, når vi indretter vores byer til fremtiden.

Hør vores andre podcasts:

Podcasts

Nyheder

Se alle

22. april 2024

Notits

I Ebeltoft, Viborg og Horsens har de knækket koden: Se, hvordan gamle ruiner er forvandlet til byens juveler

Lukkede slagterier, fængsler og fabrikker kan hurtigt komme til at skæmme og ligefrem stå i vejen for udviklingen i flere provinsbyer. Men det er en god idé at bevare de gamle bygninger, sige Lars Autrup, direktør i Arkitektforeningen. De gemmer nemlig på nogle kvaliteter og en kulturhistorie, som vi sjældent ser i nybyggeri, og som er svære at kopiere, fortæller han og peger på Nordkraft i Aalborg, Maltfabrikken i Ebeltoft og statsfængslet i Horsens som gode eksempler. Realdania har støttet transformationen af alle tre steder.

8. april 2024

Pressemeddelelser

Interview

Hvordan arbejder Realdania med at fremme en levende bygningskultur?

Måske har du læst vores interview med Stine Lea Jacobi om, hvorfor vi arbejder med en levende bygningskultur som et af vores fokusområder her i Realdania? I dette interview uddyber Stine, hvordan vi rent faktisk arbejder med det og præsenterer dig for en række af de projekter, Realdania har gang i netop nu.

2. maj 2023

Pressemeddelelser

Oplev Europas bedste arkitektur på Maltfabrikken i Ebeltoft

I 2022 var Maltfabrikken i Ebeltoft blandt de 40 shortlistede kandidater til en af Europas mest prestigefulde arkitekturpriser, EUmies Awards. Fra den 30. april er Maltfabrikken vært for en international vandreudstilling, designet og tilrettelagt af EUmies Awards i anledningen af prisuddelingen.

22. juni 2021

Pressemeddelelser

Her er de seks nominerede til Renoverprisen

Seks vidt forskellige bygninger er nomineret til Renoverprisen 2021. Projekterne tæller en maltfabrik, hotel, etageejendom, almen boligblok, en gammel arkadebygning og en café omdannet til sommerhus.