Menu

Ombygningen er suppleret af en ny tilbygning, som passer fint ind i papirfabrikkens historiske kontekst. Den er udformet i cortenstål med huller i mønstre hen over facaden. Stueetagen åbner sig mod omgivelserne med glaspartier og skaber åbenhed i forhold til det skabte pladsrum, Plaza, udenfor. Det er arkitektfirmaet schmidt hammer lassen, som står bag renoveringen og nybyggeriet.

Vores støtte til projektet er begrundet i ønsket om at sikre en arkitektonisk spændende sammentænkning af de kulturhistoriske værdier i den gamle papirfabrik med muligheder for nyt indhold.

Frem til 2013 husede papirfabrikken den internationale højskole Performers House. Højskolen gav sammen med bevarelsen af det historiske industrielle, et fint samspil mellem kulturarv og nutid og har været med til at reaktivere det centrale byområde i Silkeborg.

Performers House blev erklæret konkurs i 2013 og siden er bygningerne blevet solgt til andet formål.

Projektets baggrund og forløb
Papirfabrikken har altid spillet en stor, central rolle for Silkeborg. Den ligger smukt placeret ved Gudenåen og tæt på byens centrum.

Dampkedelbygningen fremstod som en markant bygning med en markant skorsten tegnet af arkitekten Anton Rosen. Med Performers House-projektet var planen, at det skulle være muligt at skelne gammelt fra nyt - samtidig skulle bygningerne tilsammen udgøre en arkitektonisk helhed. For at bevare den oprindelige fornemmelse af industri gik man derfor efter et råt industrielt design med plads og stor rummelighed indvendigt. Konceptet kan således ses som en videreførelse af den strategi, som har været gældende for hele Papirfabrikken.

Arkitektfirmaet schmidt hammer lassen, Skanska og Rambøll Denmark A/S.

Den samlede udgift for projektet er 82 mio. kr. Realdanias økonomiske støtte lyder på 29,8 mio. kr.

  • Performers House og schmidt hammer lassen architects vandt i efteråret 2008 Emirates Glass LEAF Awards Grand Prix 
  • Performers House og schmidt hammer lassen architects blev i foråret 2007 tildelt en udmærkelse i kategorien multifunktionelt byggeri på MIPIM ejendomsmessen i Cannes. 
  • Silkeborg Kommune modtog i september 2007 Byplanprisen for omdannelsen og udviklingen af Silkeborg Papirfabrik.

Projektfakta

Beliggenhed
Papirfabrikken 76 , 8600 Silkeborg
Projektperiode
2003 - 2008
Støttebeløb
29,8 mio. kr.

Billeder

1/15

Nyheder

Se alle

9. februar 2010

Pressemeddelelser

Anton Rosens bevaringsværdige skorsten på Papirfabrikken i Silkeborg skal renoveres

Performers House - højskolen for musik, dans, teater og nycirkus – kan nu med støtte fra Realdania renovere den historiske, 45 m høje industriskorsten, som i dag er en integreret del af højskolens nybyggede vinterstue og samtidig et helt særligt vartegn for den gamle papirfabrik i Silkeborg. Skorstenen er tegnet af den kendte arkitekt Anton Rosen og er fra 1903.

28. april 2008

Pressemeddelelser

Performers House - officiel åbning af Danmarks nyeste højskole

Performers House har udsendt følgende pressemeddelelse: Onsdag den 30. april 2008 får Danmark officielt en ny højskole. Med dans, musik og teater på programmet tilbyder Performers House et unikt, tværfagligt og internationalt niveau i smukke rammer ned til Gudenåen i Silkeborg.

20. april 2006

Pressemeddelelser

Første spadestik for Performers House i Silkeborg

Følgende pressemeddelelse er udsendt på vegne af Performers House i Silkeborg: Trods vanskelige tider for højskolerne er der mandag startskud for ny,international højskole i Silkeborg.

10. juni 2005

Pressemeddelelser

Schmidt, Hammer & Lassen tegner højskolen til Performers House i Silkeborg

Arkitektfirmaet Schmidt, Hammer & Lassen er af en enig dommerkomité valgt som vinder af arkitektkonkurrencen om et nyt bygningskompleks til den internationale højskole Performers House. Det vindende projekt blev i dag præsenteret på Papirfabrikken i Silkeborg, hvor højskolen får til huse.