x

Administrationsbygningen er en af de mest markante ejendomme blandt 60’ernes og 70’ernes erhvervsarkitektur. Den er opført i Aarhus-forstaden Hasselager og tegnet af Knud Blach Petersen, som mere end nogen anden arkitekt har sat sit fingeraftryk på Aarhus i sidste halvdel af det 20. århundrede.

Bygningen er opført i armeret beton støbt på stedet. Det enorme betongitter af en tagkonstruktion bliver båret af en række betonsøjler, som får det til at se ud som om, at taget svæver en meter over en let glasboks. De adskilte og synlige konstruktioner, som kontrasterer hinanden, var et markant udtryk i den modernistiske arkitektur; velsagtens bedst kendt hos Mies van der Rohe, som i 1968 gør virtuost brug af det i Neue Nationalgalerie i Berlin.

Betongitteret udgør 240 felter med en række ovenlys, der bringer dagslys ind i glasboksen, som oprindeligt er opført som et knap tusind kvadratmeter søjleløst kontorlandskab med store gulv-til-loft-vinduer og kvadratiske ovenlys med et innovativt ventilationskoncept. Lokalet er et af de tidligste eksempler på et åbent kontorlandskab i Danmark, hvilket i 1960’erne var inspirerende nytænkning hentet fra Tyskland, men mest udbredt i USA. 

Konkrete løsninger til betonrenovering

Glasalstrup er, som periodens øvrige betonbygninger, sårbar over for materialets naturlige nedbrydning, som fører til porøsitet, fugtindtrængning og skader på beton og armering. Restaureringen skal derfor – udover at sikre administrationsbygningens arkitektoniske og kulturhistoriske værdier – give konkrete løsninger til bæredygtig betonrenovering, som kan komme andre bygninger med tilsvarende udfordringer til gavn.

Restaureringen har desuden til hensigt at sætte fokus på betonens kvaliteter. Materialet er udskældt, og 60’ernes og 70’ernes betonbyggerier har i mange år haft et dårligt ry. Glasalstrup er et mønstereksempel på, at når beton anvendes innovativt og med omtanke, bliver udtrykket helt unikt. 

Projektinfo

{[{ label.title }]}

{[{ item.title }]}{[{ item.title }]}, {[{ item.subtitle }]}

Alstrup Glas Se alle nyheder

Vis flere

Billeder

{[{ currentImage.meta.title }]}

{[{ currentImage.meta.description }]}

{[{ counter() }]}

Galleri

{[{ printCounter($index) }]}

{[{ gallery.title }]}

Vis flere

Knud Blach Petersen

Administrationsbygningen er opført af arkitekt Knud Blach Petersen (1919-2008) i 1966-67.

Knud Blach Petersen blev uddannet tømrersvend og bygningskonstruktør, før han modtog undervisning på Kunstakademiets Arkitektskole og startede sin egen tegnestue i 1951. Knud Blach Petersens tegnestue var i midten af 70’erne blandt Aarhus’ største.

Knud Blach Petersen er den aarhusianske arkitekt, der har bygget flest boliger, og som manden bag en lang række markante byggerier, der i dag står som urbane ikoner i Aarhus, fx Busgadehuset, Landmandsbanken og BP-Huset (nu Europahuset), har Blach Petersen spillet en afgørende rolle for Aarhus’ udvikling i det 20. århundrede. 

Alligevel er han ikke et kendt navn i den danske arkitekturverden, hvilket formentlig skyldes, at han også er arkitekten bag Gellerupplanen, og i takt med bebyggelsens voksende sociale problemer og stigmatisering blev tvunget i glemsel.

Bygherren

Administrationsbygningen er opført i 1966-67 for glasfirmaet J.A. Alstrup, også kendt som Glasalstrup. 

Administrationsbygningen er opført som en selvstændig bygning på en stor græsflade i Aarhus-forstaden Hasselager, men den var oprindeligt en del af et større kompleks, som desuden bestod af en fabrikshal, portnerbolig og garager med egen jernbaneadgang. Via jernbanen kunne importeret glas, hovedsagelig fra Belgien, fragtes med tog direkte ind i fabrikshallen, hvor det blev forarbejdet i fabrikshaller og derefter videredistribueret til bygningsindustrien.

Glasalstrup er i dag nedlagt. Administrationsbygningen er p.t. udlejet til uddannelsesinstitutionen UC Plus.

Restaurering

Realdania By & Byg iværksætter i løbet af 2019 en gennemgribende restaurering, der skal sikre ejendommens arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, herunder betonkonstruktionernes funktion og fremadrettede levetid.

Restaureringen skal sætte fokus på betonens kvaliteter som byggemateriale og give konkrete løsninger til renovering af beton. Betonrenoveringsløsningerne skal videreformidles, så de kan komme andre betonbygninger, som står med tilsvarende udfordringer, til gavn - nu eller i nær fremtid.

Et væld af ikke-bærende skillevægge fylder i dag det førhen åbne rum. Restaureringen omfatter desuden en genskabelse af det store kontorlandskab, der skal forstærke ejendommens autenticitet og oprindelige anvendelsesformål.

Ejendommen skal efter endt restaurering udlejes til administrative formål, der kan anvende og påskønne det genskabte storrumskontor. 
 

Arrangementer

Vis flere

Relaterede projekter

Projekt

{[{ item.title }]}

{[{ item.body }]}

Projekt

{[{ current.title }]}

{[{ current.body }]}

{[{ currentIndex }]} / {[{ items.length }]}