Glasalstrup i Hasselager

Administrationsbygningen er en af de mest markante ejendomme blandt 60’ernes og 70’ernes erhvervsarkitektur. Den er opført i Aarhus-forstaden Hasselager og tegnet af Knud Blach Petersen, som mere end nogen anden arkitekt har sat sit fingeraftryk på Aarhus i sidste halvdel af det 20. århundrede.

Bygningen er opført i armeret beton støbt på stedet. Det enorme betongitter af en tagkonstruktion bliver båret af en række betonsøjler, som får det til at se ud som om, at taget svæver en meter over en let glasboks. De adskilte og synlige konstruktioner, som kontrasterer hinanden, var et markant udtryk i den modernistiske arkitektur; velsagtens bedst kendt hos Mies van der Rohe, som i 1968 gør virtuost brug af det i Neue Nationalgalerie i Berlin.

Betongitteret udgør 240 felter med en række ovenlys, der bringer dagslys ind i glasboksen, som oprindeligt er opført som et knap tusind kvadratmeter søjleløst kontorlandskab med store gulv-til-loft-vinduer og kvadratiske ovenlys med et innovativt ventilationskoncept. Lokalet er et af de tidligste eksempler på et åbent kontorlandskab i Danmark, hvilket i 1960’erne var inspirerende nytænkning hentet fra Tyskland, men mest udbredt i USA. 

Bæredygtig drift og anvendelse

Da Realdania By & Byg i 2018 købte administrationsbygningen, var glasboksen stærkt ombygget, og betonen var præget af naturlig nedbrydning og af skader på både overflader og armering.

I dag er det hele restaureret: Den beskadigede beton er repareret, og i det genskabte kontorlandskab bliver de besøgende mindet om en svunden tid, hvor nye indretningsideer vandt frem på de danske arbejdspladser.

Administrationsbygningen skal fremover udlejes som erhvervsejendom, men den forbliver i Realdania By & Bygs eje, hvor den indgår i samlingen af godt 60 historiske ejendomme, som til sammen repræsenterer dansk bygningskultur gennem 500 år, og som hver især er med til at levendegøre bygningskulturen.

Knud Blach Petersen

Administrationsbygningen er opført af arkitekt Knud Blach Petersen (1919-2008) i 1965-66.

Knud Blach Petersen blev uddannet tømrersvend og bygningskonstruktør, før han modtog undervisning på Kunstakademiets Arkitektskole og startede sin egen tegnestue i 1951. Knud Blach Petersens tegnestue var i midten af 70’erne blandt Aarhus’ største.

Knud Blach Petersen er den aarhusianske arkitekt, der har bygget flest boliger, og som manden bag en lang række markante byggerier, der i dag står som urbane ikoner i Aarhus, fx Skjoldhøjkollegiet, Busgadehuset, Landmandsbanken og BP-Huset (nu Europahuset), har Blach Petersen spillet en afgørende rolle for Aarhus’ udvikling i det 20. århundrede. 

Alligevel er han ikke et kendt navn i den danske arkitekturverden, hvilket formentlig skyldes, at han også er arkitekten bag Gellerupplanen, og i takt med bebyggelsens voksende sociale problemer og stigmatisering blev tvunget i glemsel.

Bygherren

Administrationsbygningen er opført i 1965-66 for glasfirmaet J.A. Alstrup, også kendt som Glasalstrup. 

Administrationsbygningen er opført som en selvstændig bygning på en stor græsflade i Aarhus-forstaden Hasselager, men den var oprindeligt en del af et større kompleks, som desuden bestod af en fabrikshal, portnerbolig og garager med egen jernbaneadgang. Via jernbanen kunne importeret glas, hovedsagelig fra Belgien, fragtes med tog direkte ind i fabrikshallen, hvor det blev forarbejdet i fabrikshaller og derefter videredistribueret til bygningsindustrien.

Glasalstrup er i dag nedlagt.

Restaurering

Da Realdania By & Byg i 2018 købte administrationsbygningen, var glasboksen stærkt ombygget, og betonen var præget af naturlig nedbrydning og af skader på både overflader og armering.

I dag er det hele restaureret: Den beskadigede beton er afrenset og repareret, og betonen er behandlet med en form for betonmaling, som beskytter det tynde betongitter på samme måde som den tidligere betonmaling.

Malingens grå farve svarer næsten til den grå farve, som den ubehandlede beton i sin tid har haft, og malingen er påført i et meget tyndt lag, der lader aftegninger efter tidens forskallingsbrædder og reparationer og hele det rå udtryk skinne tydeligt igennem. På den måde står betonen med samme upyntede og usentimentale udtryk, som Blach Petersen i sin tid har efterstræbt, og som er en væsentlig del af bygningens historie.

Også storrumskontoret er genskabt og står i dag med store gulv-til-loft vinduer, avanceret teknik og 1960’ernes hotteste boligmode: hessian, fyrretræslameller og gråbrun nålefilt. 

Istandsættelsen af Glasalstrup er ét eksempel på, hvordan restaurering og løbende vedligehold kan være med til at sikre bæredygtig bevaring af unik betonarkitektur.