x

Bogen om BLOX

Bog

Udgivelsesdato
27. september 2018

Sideantal
256 sider

Forfatter(e)
Af Kristoffer Lindhardt Weiss

For medlemmer af
Realdania By & Byg Klubben
299 kr.
(399 kr. for ikke-medlemmer )

Læg i kurv

Bogen om BLOX fortæller gennem interviews og essays, historien om bygningens tilblivelse og grundidé. Det er en grundig indføring i de mange beslutninger og spørgsmål, der opstår i et projekt, hvor ambitionerne for arkitekturen, byrummet og bygningens liv har været meget høje fra ideen blev født i 2004 til anvendelsen i dag. Det er samtidig historien om Københavns udvikling af havnefronten som en af byens vigtigste rekreative rum.

I 2018 åbnede BLOX på havnefronten i København, tegnet af den hollandske tegnestue OMA og finansieret af den filantropiske forening Realdania. Bygningen
er et programmatisk mix af funktioner, der tilsammen skaber en ny destination på en af de mest centrale og vanskelige grunde i byen. BLOX danner rammen om blandt andet Dansk Arkitektur Centers udstillinger og om BLOXHUB – et tværfagligt innovationsmiljø for bæredygtig byudvikling. 

Partner i tegnestuen OMA; Ellen van Loon fortæller om arkitekternes tanker om huset og det endelige design, der i sin sammensathed er et af de mest komplekse byggerier OMA har tegnet. Administrerende direktør i Dansk Arkitektur Center, Kent Martinussen, giver læseren et indblik i det liv, der leves i bygningen og den ramme om udstillinger og ny viden som BLOX mere end noget andet repræsenterer. Professor Carsten Thau skriver om Bryghusgrundens rige historie og de mange forgæves forsøg gennem historien på at skabe et projekt til den centrale placering i byen. Den amerikanske kritiker Aaron Betsky giver læseren en introduktion til OMA’s respekterede arbejde med byen og ikke mindst bygninger i byen.

Bogen indeholder omfattende fotografisk materiale, arkitekturtegninger, processkitser og arkitekturmodeller viser BLOX som arkitekterne tænkte bygningen i arbejdet med at designe det spektakulære byggeri.

Bogen er skrevet af Kristoffer Lindhardt Weiss, som har en baggrund i filosofi og er tidligere medejer af Effekt. Kristoffer har repræsenteret Danmark i en række danske og internationale udstillingsprojekter, herunder Biennalen for Arkitektur i Venedig 2006, der vandt The Golden Lion for bedste nationale pavillon. Han er partner i konsulentfirmaet Wallner Weiss. Medredaktør i ”The New Wave in Danish Architecture” (2012). 

Go to realdania.org for the english version:

BLOX - The Book about BLOX


Læs mere Læs mindre