Flexboliger på Lolland
Rapport
                                Udgivelsesdato
                                marts 2024
                            
                                Sideantal
                                47
                                sider
                            
                                Forfatter(e)
                                Jesper Ole Jensen og Helle Nørgaard
                            
AAU BUILD institut for byggeri, by og miljø har i denne rapport undersøgt, hvem ejerne af flexboliger i Lolland Kommune er, og hvordan de bruger deres flexbolig.
Undersøgelsen er baseret på en survey blandt samtlige ejere af en flexbolig beliggende i Lolland Kommune. Baggrunden er, at flexboligordningen fra 2013 gjorde det muligt for kommunerne at give tilladelse til at benytte helårsboliger til fritidsformål, og at der har været stor vækst i salg af flexboliger i mange yderkommuner, særligt efter corona-nedlukningerne. Da Lolland Kommune er en af de kommuner med flest flexboliger, har der været et ønske om større viden om, hvad ejernes motiver er for at købe en flexbolig, deres erfaringer og faktiske brug af boligen og lokalområdet, samt deres overvejelser vedrørende mulig permanent tilflytning til Lolland.
Undersøgelsen trækker på viden fra det igangværende RESPOND-projektet, som BUILD gennemfører i samarbejde med Realdania, hvor et delprojekt har fokus på, hvad corona-nedlukningerne har betydet for fritidsboligmarkedet i Danmark, med særlig fokus på Lolland Kommune.