x

Morgendagens Dragør Klimarobust kystkommune

Strategi

Udgivelsesdato
august 2021

Sideantal
131 sider

Forfatter(e)
Udviklingsplanen er udarbejdet i samarbejde imellem Arkitema, COWI og Dragør Kommune

Download

Udviklingsplanen formulerer en strategi for kystbeskyttelsen i Dragør Kommune.

Udviklingsplanen viser vejen fra visionen om en klimarobust kystkommune til virkelighed.

Udviklingsplan har både en strategisk, fysisk og økonomisk dimension, ligesom den indeholder en plan for en etapevis realisering af udviklingsplanen.

  • Den strategiske plan beskriver de greb og tiltag, der tilsammen skal sikre at projektets kort- og langsigtede positive udvikling kan realiseres. 
  • Den fysiske plan gennemgår de bærende forudsætninger og udfordringer for udviklingsplanen, og hvordan disse udfordringer vendes til muligheder og merværdi for Dragør. Den fysiske plan indeholder ligeledes en gennemgang af alle delstrækninger med tilhørende beskyttelsesstrategier og naturudvikling.
  • Den fysiske plan understøttes med planudsnit og illustrationer. 

I den økonomiske plan redegøres der for et anlægsoverslag for kystbeskyttelsen på den lange og den korte bane med tilhørende tekniske informationer og snit. Der opstilles endvidere tre mulige bidragsmodeller for finansiering af kystbeskyttelsen af Dragør.

Udviklingsplanen er udarbejdet i samarbejde imellem Arkitema, COWI og Dragør Kommune og med støtte fra ’Byerne og det stigende havvand’- et partnerskab mellem Miljøministeriet og Realdania.